Rektor sender falsk besked til elever om aflysning af puttefest i Dyrehaven

Oplysningerne, som rektoren fik, kom fra en person, der havde stukket hovedet ind til ham.

Sidst år var der stille i Dyrehaven nord for København.

Den store og omdiskuterede puttefest, der traditionen tro samler tusindvis af gymnasieelever, blev aflyst på grund af coronarestriktioner. I år skulle det midlertidig godt kunne lade sig gøre, men så blev en sms-besked fra rektoren på Tårnby Gymnasium, Mikkel Sørensen, på Amager pludselig rundsendt blandt hovedstadsområdet unge.

"DYREHAVEN - AFLYST" er overskriften.

- Kære alle TG-elever (Tårnby Gymnasium, red.). Vi har modtaget oplysninger om, at politiet lukker ned for arrangementet i Dyrehaven i år, da det overskrider forsamlingsforbuddet, skrev Mikkel Sørensen blandt andet.

Politiet afkræfter aflysning

Men Uffe Stormly, der er politiinspektør i Nordsjællands Politi, afkræfter, at festen er lukket ned, og at politiet har planer om det.

- Vi vil være til stede i Dyrehaven for at sikre, at gældende retningslinjer bliver overholdt. Ligesom vi gør i hverdagen, siger Uffe Stormly.

Forsamlingsloftet udendørs er på 500 mennesker, men en række typer af arrangementer kan få tilladelse til at være endnu flere. Om kravene og restriktionerne bliver overholdt fredag aften, skal politiet også afgøre.

En person stak hovedet ind og fortalte det

Mikkel Sørensen fra Tårnby Gymnasium fortæller, at han skrev beskeden til eleverne, efter en person havde stukket hovedet ind til ham og fortalt, at politiet ville lukke ned for arrangementet.

- Det gjorde de også sidste år, og som skole har vi været ude at fraråde eleverne at deltage, fordi nogle af elever kan opleve det som et pres at tage derop, hvis alle andre skal. Jeg ved, at flere andre helskolearrangementer i landet er blevet lukket ned. Så jeg sendte beskeden. Så slipper eleverne for at tage derop, hvis det bliver lukket ned.

Er det ikke forkert, det der står i sms’en?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg hørte, det var aflyst, og så reagerede jeg ud fra det, jeg vidste, og jeg reagerede på mine elevers vegne ved at skrive til dem. Også fordi jeg nede i min mave synes, de skal finde på noget andet at lave i aften, siger Mikkel Sørensen.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik