Regn og rusk: Årets sidste lørdag bliver en våd omgang

Et lavtryk løber lige igennem Danmark i dag med regn og blæst som følge.

Hvis man skal ud og handle i dag, er det en god ide at gøre det tidligt. En gåtur vil også være mest fornøjelig i formiddag, da et større regnvejr vil dominere både eftermiddag og aften.

Lavtrykket ankommer fra vest, og det vil begynde at regne lidt før middag i Jylland. Omkring klokken 13 har regnvejret også fat i Fyn. Senere på eftermiddagen når regnen også Sjælland, Lolland og Falster.

Prognose klokken 11.
Prognose klokken 11.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik
Prognose klokken 15.
Prognose klokken 15.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

I aftentimerne vil lavtrykket være placeret lige over Danmark, og regnen vil efterhånden mest falde i bygeform.

Prognose klokken 20.
Prognose klokken 20.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Generelt kommer der mellem 3 og 10 millimeter regn. Mindst regn ser der ud til at komme til Bornholm og Østsjælland, mens der lokalt i Jylland kan komme over 10 millimeter.

Prognose af samlet mængde regn lørdag den 29. december.
Prognose af samlet mængde regn lørdag den 29. december.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Temperaturen ligger allerede fra morgenstunden mellem 5 og 8 grader, og her vil den være dagen igennem. Vinden vil skifte retning, og i aften vil der være op til kuling fra vest ved Vestkysten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik