Regeringens ghettoplan har skabt stor uenighed - nu er finansieringen på plads

S og DF havde frygtet, at den almene boligsektor ville komme til at holde for hårdt for. Nu er der enighed om et kompromis.

Hvem skal betale for en styrket indsats mod de udsatte boligområder?

Det spørgsmål har fyldt meget, siden regeringen i begyndelsen af marts lancerede sin såkaldte ghettoplan.

Nu er der kommet en afklaring, som betyder, at der tages lidt færre penge fra den almene boligsektor, end der var udsigt til. 

To milliarder mindre

Regeringen havde lagt op til, at en del af midlerne til indsatsen mod parallelsamfund skulle findes i Landsbyggefonden, som er hele den almene boligsektors opsparing til eksempelvis nybyggeri og renoveringer.

Her ville regeringen bruge 12 milliarder kroner på renoveringer i udsatte boligområder, men især Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har været imod. De mener, at det vil gå får hårdt ud over den del af den almene boligsektor, som ikke er socialt belastet.

Nu er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF så blevet enig om en aftale, hvor der bruges lidt mindre. Konkret skal cirka 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden bruges på renoveringer i udsatte boligområder. 

Regeringen havde også ønsket, at penge fra Landsbyggefonden skulle være med til at finansiere nye tiltag rettet mod skoler og daginstitutioner i socialt belastede områder, men her er parterne enige om at finde en alternativ finansiering.

Det skal blandt andet ske ved at hente penge i satspuljen, som hvert år fordeler midler til socialt udsatte samt fra beskæftigelsesindsatsen.

Parterne er også blevet enige om, at der fortsat skal være statsstøtte til opførslen af almene boligbyggerier. Regeringen havde ellers lagt op til at bruge penge fra Landsbyggefonden til det.

Forhandlinger om ghettoplanens indhold fortsætter i den kommende tid. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik