Regeringen foreslår at udbetale hjælpepakker lige før lukketid

Mange små og mellemstore selvstændige har manglet penge til at betale regninger 1. maj.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) anmoder i et aktstykke sendt til Folketingets Finansudvalg om at straksudbetale pengene fra regeringens lønkompensationsordning.

Det fremgår af et aktstykke, der er sendt til Folketingets finansudvalg, som han beder om tilslutning fra. Beslutningen skal først godkendes i Finansudvalget.

Kompensationen er en del af regeringens hjælpepakker til flere hundrede milliarder kroner.

Der har været en tiltagende kritik fra erhvervslivet, folketingspartier samt selvstændige den seneste tid, da en række mennesker og virksomheder er afhængige af pengene nu og her under coronakrisen.

Simon Kollerup understreger, at virksomhedernes ansøgninger dermed ikke granskes på forhånd.

- Der gennemføres således ikke en egentlig afprøvning af, om virksomheden er berettiget til det ansøgte beløb inden udbetaling af støtten, skriver ministeren.

Penge nu - kontrol senere

Det sker, efter flere virksomheder har varslet konkurser og meldt ud, at de er nødt til at få pengene inden 1. maj, hvis ikke det skal gå grueligt galt, som TV 2 tidligere har beskrevet.

Med andre ord vil man udbetale pengene med det samme og siden tjekke ansøgningerne grundigt for at finde ud af, om den givne virksomhed reelt er berettiget til at modtage støttepengene.

Ifølge en undersøgelse, som SMVdanmark har lavet hos deres medlemmer, så er det et fåtal af virksomhederne, der har fået udbetalt de nødvendige penge fra statskassen.

SMVdanmark repræsenterer små og mellemstore virksomheder i Danmark. Og selvom flere af virksomhederne på nuværende tidspunkt har fået udbetalt lønkompensation, halter det gevaldigt med at få udbetalt penge til faste omkostninger og tabt omsætning.

Ifølge den interne undersøgelse fra sidste uge, at det kun er henholdsvis to og tre procent, der har fået pengene fra hjælpepakkerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik