Pusher Street åben igen

Men der bliver ikke solgt hash i dag, fortæller et skilt.

Pusher Street er åben igen.

Det kan TV 2's reporter på Christiania Jakob Hohlmann oplyse.

- Vi har åbnet fordi vi har lyst til at åbne, og det er os, der bestemmer, siger en christianit til TV 2 kort efter åbningen.

Der har været lukket på Pusher Street siden tirsdag.

- Det er en dag, hvor vi haft lukket i tre dage og nu holder åbent. Det er internt, hvad vi har diskuteret, siger christianitten, der hævder hun ikke kender noget til rockere og bander i forbindelse med hashsalget.

Men et skilt fortæller, at i øjeblikket ikke købe hash.

- Jeg har ikke set noget i dag. Det må du spørge dem, der sælger det om, siger en anden christianit til TV 2.

Kort efter klokken 11 dukkede politifolk fra Københavns Politi op med en patrulje på fire politifolk på stedet, kunne TV 2's reporter fortælle. Men kort efter forlod politipatruljen igen området, fortæller TV 2's reporter.

Christianitterne besluttede på et internt møde tirsdag aften at "sætte Pusher Street på pause". Beslutningen er truffet på baggrund af en udvikling omkring hashgaden, som ifølge christianitterne ikke er til fristadens bedste.

Blandt andet mener man, at volden og den dårlige stemning er taget til. Beslutningen om at sætte Pusher Street på pause blev tilsyneladende truffet 14. maj, men først tirsdag morgen trådte lukningen i kraft. 

Ved indgangen til hashgaden blev hashkøbere og andre interesserede mødt af et to meter højt hegn og beskeden om, at gaden er lukket "de næste par dage", og at ambitionen er at åbne for en "mere hyggelig" gade.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik