Politisk flertal vedtager klimaplan - nu kommer der afgift på CO2

Planen skal sikre, at Danmark når i mål med en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Foto: Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Et politisk flertal har natten til mandag landet den første klimahandlingsplan af sin slags.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

- Samlet vil vi kunne nedbringe CO2-udledningen med 3,4 millioner ton, siger finansminister NIcolai Wammen (S) efter aftenens forhandlinger i Finansministeriet.

- Det svarer til udledningen fra alle borgerne i Aarhus - blot for at sætte det i perspektiv, tilføjer klimaminister Dan Jørgensen (S).

Regeringen har givet sig

Udgangspunktet for forhandlingerne var regeringens udspil fra maj, der blev præsenteret to måneder efter Klimarådets anbefalinger. Her lagde regeringen op til en reduktion på to millioner ton.

Men trods anbefalinger fra Klimarådet indgik en CO2-afgift ikke i udspillet, og det har siden fået en lang række partier til at stå sammen med ønsket om at få skrevet afgiften ind i aftalen. Senest gik Venstre og Radikale Venstre sammen om et krav om en grøn skattereform, og nu afslører aftaleteksten, at kravet har givet pote. Dog skal udformningen af reformen først forhandles på plads efter sommerferien.

- Jeg skal stadig knibe mig i armen over, at alle partierne nu står bag en grøn skattereform. Vi har fordoblet de reduktioner i CO2, som regeringen lagde op til, siger de radikales formand, Morten Østergaard.

Danmark skal i alt reducere med 19 millioner tons CO2 i 2030. Nattens aftale reducerer med 3,4 millioner ton.

Ti nedslag i klimahandlingsplanen

  • Grøn skattereform med CO2-afgift:

    Parterne er enige om, at CO2-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri målsætningen om reduktionen på de 70 procent, som klimaloven foreskriver. Derfor har de nu givet håndslag på, at der bør gennemgøres en grøn skattereform, der skal være en af hovedmotorerne i målet om reduktionen - dog uden hverken borgere eller virksomheder skal betale mere i skat som følge af reformen.

    I aftalen har regeringen forpligtet sig til at udarbejde et udkast til en reform, der skal forhandles om til efteråret.

 

  • Oprettelse af energiøer:

    Som alternativ til de velkendte havvindmølleparker etableres to nye energiøer: en kunstig ø i Nordsøen og på Bornholm. Etableringen af de to energiøer skal efter planen være færdig inden 2030.

    Tilsammen skal de to energiøer producere dobbelt så meget energi, som der er i drift på havene omkring Danmark i dag.

    Der har under forhandlingerne været diskussion om, hvorvidt øerne skal drives af det offentlige eller private. Ifølge aftaleteksten skal det drives uden offentlig støtte.

 

  • Udfasning af privates olie- og gasfyr:

    Aftalen indebærer en gradvis udfasning af olie- og gasfyr hos private, der blandt andet skal finde sted ved hjælp af tilskudsordninger og ved at afskaffe forbrugerbindingen til naturgas.

    Olie- og gasfyr i regionale og kommunale bygninger skal kortlægges de kommende to år. Derefter skal det drøftes, om de vil gå med på udfasningen ad frivillighedens vej.

 

  • Udbygning af solceller og landvind:

    Parterne bag aftalen er blandt andet blevet enige om at fortsætte de årlige teknologineutrale udbud på 182 millioner kroner til og med 2021. En analyse skal derudover afklare, om der er behov for, at udbudene skal fortsætte derefter.

    Desuden står det skrevet i aftalen, at der skal ses på mulighederne for at forbedre situationen for borgere, som bor tæt på landvindmøller. 

    Partierne enige om at øge indbetalingen til Grøn Pulje til 125.000 kroner per megawatt og afsætte 15 millioner kroner årligt i 2021-2024 for at etablere et loft på seks måneder for sagsbehandlingstiden af klager over VE-projekter i Nævnenes Hus. Partierne er desuden enige om at kompensere de lokalsamfund, som har mange vindmøller i nærområdet ved at tilføre 10 millioner kroner årligt til Landdistriktspuljen i 2021-2024.

 

  • Tilskud til fremtidens grønne teknologier:

    Parterne er enige om at lave en teknologineutral, markedsbaseret pulje, der skal være med til at fremme den teknologiske udvikling, så vi på sigt kan indfange og lagre CO2.

    Der etableres desuden et partnerskab med aktører, som gennem en tilskudsordning til såkaldte Power-to-X-anlæg skal bidrage til at reducere produktionsomkostningerne for grøn brint.

    Power-to-X dækker over en teknologi, hvor man omdanner overskudsenergi fra blandt andet vindmøller til eksempelvis brint. Det anses blandt andet for at være løsningen på, hvordan det i fremtiden kan blive mere grønt at flyve.

 

  • Bæredygtighedskrav til træbiomasse:

    Der skal nu stilles krav til dokumentation og verifikation af træbiomasse, der bruges som energikilde, står der i aftalen. Kravene ligger dog endnu ikke fast.

    I februar kunne TV 2 fortælle, at Amagerværket importerede træflis fra Amazonas i Brasilien, som blev til vedvarende energi til københavnernes radiatorer.

 

  • Grøn transportpulje:

    Partierne er enige om at forhøje puljen til omstilling af transportsektoren med 50 millioner kroner i 2020 og fremrykke udmøntningen af allerede afsatte midler - det drejer sig om 100 millioner kroner i 2020 og 375 millioner kroner i 2021.

    Pengene skal målrettes ladestationer til elbiler, samt tung transport og færger.

 

  • Udledningsregnskaber for landbrugsbedrifter:

    I 2021 afsættes der fem millioner kroner til udviklingen af et system, der skal gøre det muligt at udregne drivgasudledning for hver enkelt landbrugsbedrift. 

 

  • Grøn omlægning af varmeafgifter:

    Det skal være dyrere at varme op med fossile kilder, skriver partierne bag aftalen.

    Derfor skal afgiften for rumvarmeafgiften øges fra 56,7 kroner per gigajoule til 62,3 kroner per gigajoule.

    Satsen for elvarmeafgiften sættes ned fra 15,5 øre per kilowatt til 0,4 øre for erhverv og 0,8 øre for private. Ændringerne svarer ifølge aftalen til EU's minimumssatser og vil træde i kraft 1. januar 2021.

 

  • Krav om besparelser i det offentlige:

    Frem til 2030 sættes der penge af til en energieffektiviseringsindsats målrettet offentlige bygninger.

    Pengene skal bruges på energibesparende renoveringer og kan betyde, at der vil blive stillet konkrete krav om, at statslige bygninger skal spare på deres energiforbrug.

 



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik