Politiet måtte rykke ud til fængsel - fanger protesterede

60 fanger var samlet for at protestere mod situationen i fængslet under coronakrisen.

Nordsjællands Politi måtte onsdag aften rykke talstærkt ud Horserød Statsfængsel vest for Helsingør onsdag aften.

Ifølge Ekstra Bladet havde 60 personer forsamlet sig for at protestere mod coronavirus og situationen i fængslet på grund af corona-krisen.

- Vi fik alarmen som "fangeoprør", og derfor var vi talstærkt til stede, siger David Buch, vagtchef hos Nordsjællands Politi til TV 2.

Fangerne kaldte begivenhederne en "happening", oplyser han.

Han siger, det lykkedes at få ro på fangerne efter dialog.

Ingen kom til skade ved episoden, og ingen er blevet sigtet for noget efter episoden, der skete i fængslets åbne afdeling..

Horserød Statsfængsel er et åbent fængsel med plads til 251 indsatte, af dem er 31 placeret i en lukket afdeling.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik