Politibil påkørt: Gerningsmand på fri fod

En politibil er blevet påkørt på Nørrebro i København - gerningsmanden er på fri fod.

En politibil er blevet påkørt på Rovsingsgade på Nørrebro i København. Bilen er ramt ved det ene forhjul. 

- Påkørslen skete efter en kort eftersættelse, hvor en politibil jagtede en grå Opel Astra.

quote Påkørslen skete efter en kort eftersættelse, hvor en politibil jagtede en grå Opel Astra.

Vagthavende ved Københavns Politi, Henrik Stormer

- Opelen rammer så en anden politibil, der holder ved Rovsingsgade for at blokere vejen og få bilisten til at stoppe. Han vælger så at fortsætte, siger vagthavende ved Københavns Politi, Henrik Stormer.

En enkelt af betjentene i politibilen er kørt til observation på Rigshospitalet efter påkørslen, fortæller Henrik Stormer: 

- Han har fået et stød i ryggen. Det er ikke noget alvorligt, men ren procedure, at betjenten tjekkes efter. 

Politiet formoder, at det er en stjålet bil, der påkørte politiets vogn.

Bilen er siden blevet fundet i Mjølnerparken, men flugtbilisten er endnu ikke fundet, og politiet ved endnu ikke om, der var en eller to personer i flugtbilen. 

Politiet eftersøger nu personen eller personerne i Københavns Nordvest-kvarter.  

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi 112 politibil

21-årig varetægtsfængslet for vanvidskørsel - væltede bil efter påkørsel

Rambuktyveri ved Illum.

Maskerede tyve stjæler ure i rambuktyveri ved Illum

cyklist albertslund 3

36-årig fængslet for narkokørsel efter alvorlig ulykke

knivstikishoej.jpg

Fem mænd dømt for voldsomt overfald på strandvej

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere