Mor og søn fundet døde i rækkehus i Nordsjælland

Politiet kalder sagen for "en tragisk hændelse", men har for nuværende ikke yderligere oplysninger end køn, alder og familieforhold.

Nordsjællands Politi oplyser torsdag, at de to personer, som onsdag blev fundet døde i deres hjem på Havrevænget i landsbyen Skuldelev i Frederikssund Kommune, er en mor og hendes søn.

- De afdøde er en 52-årig kvinde og hendes 16-årige søn. Af hensyn til de pårørende gives der på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen, skriver politiet på Twitter.

Onsdag lød de sparsomme oplysninger, at de to livløse personer var i familie med hinanden, og at der var tale om "en tragisk hændelse i et familieforhold".

Forholdet er sket i et rækkehus, og onsdag aften var området afspærret.

Nordsjællands Politis vagtchef Søren Bjørnestad oplyste, at politiet fik en anmeldelse "om et mistænkeligt forhold på en adresse" lidt før klokken 15 onsdag eftermiddag.

De pårørende er underrettet, og sagen efterforskes fortsat.

 
 
Foto: LocalEyes
 
 
Foto: LocalEyes
 
 
Foto: LocalEyes
 
 
Foto: LocalEyes

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik