Piratfester i København i nat - politiet kunne høre musikken på afstand

Politiet kunne høre musik fra en piratfest på Amager Fælled. Festdeltagerne inklusiv anlæg forsvandt til alle sider, da politiet nærmede sig.

Politiet var endnu engang på gaden lørdag aften og nat for at sørge for, at festglade mennesker landet over huskede det med at holde afstand på grund af coronapandemien.

Natten før havde der været problemer i og København. Blandt andet i og omkring Nørrebroparken, hvor politiet lørdag aften og nat havde skærpet fokus.

Søndag nat uddelte Københavns Politi dog kun en enkelt bøde for overtrædelse af coronarestriktionerne. Den tilfaldt en arrangør af en privatfest på Amager Fælled.

- Der var cirka 100 mennesker til en piratfest, men folk gik hjem, efter vi kom derud og konfiskerede anlægget, siger Henrik Brix.

Han oplyser, at politiet kunne høre musik fra endnu en fest på Amager Fælled, men at festdeltagerne inklusiv anlæg forsvandt til alle sider, da politiet nærmede sig.

Sådan har det set ud ved Friheden på Nørrebro adskillige gange henover sommeren. Søndag nat var der dog orden, siger politiet.
Sådan har det set ud ved Friheden på Nørrebro adskillige gange henover sommeren. Søndag nat var der dog orden, siger politiet.
Foto: TV 2

God ro og orden

I København har der i flere uger særligt været problemer med støj og mange mennesker i Nørrebroparken.

Vagtchef Henrik Brix siger til TV 2, at der overordnet set var fornuft at spore hos de fremmødte mennesker natten til søndag.

- Der var et par enkelte hist og pist, der lige skulle mindes om, hvordan man opfører sig. Men det gav ikke anledning til bøder, siger han.

Han fortæller, at der var stor fokus på støj fra musik i hele politikredsen, men at det i de fleste tilfælde foregik hjemme i privaten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik