På mandag d. 11 maj udløber den nuværende periode med et nedlukket samfund, og nu er folketingets partiet ifølge TV 2 blevet enige om næste fase i genåbningen.
Det betyder blandt andet, at eleverne på landets 244 efterskoler snart kan vende tilbage til skolerne.
Hvordan og hvornår efterskoleeleverne kan komme tilbage står endnu ikke klart.
Tidligere har der været usikkerhed om, hvordan det påvirker smittespredningen af coronavirus, hvis efterskolerne genåbnede.
Desuden har der været stor forvirring om, hvorvidt efterskolerne ville blive en del af anden fase af genåbningen af Danmark, men ifølge TV 2 er det én af de ting, som partierne i løbet af dagen er blevet enige om at inddrage i næste fase af genåbningen.
Først slog Statens Serum Institut fast, at der var ”høj risiko” for smitte på landets 244 efterskoler.
Så erkendte instituttet, at det byggede på et scenarie uden forebyggende tiltag.
Siden har Efterskoleforeningen præsenteret sine initiativer for Sundhedsstyrelsen og melder nu, at alt er klar til at byde eleverne tilbage inden sommerferien.
Artiklen opdateres...