Partier opfordrer Frank Jensen til at gå på orlov

Andre eventuelle ofre for krænkelser skal trygt kunne stå frem og fortælle om deres oplevelser med overborgmesteren, mener partier.

Københavns overborgmester Frank Jensen bør gå på orlov øjeblikkeligt. Det mener SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet i København.

- Når der rejses så alvorlige beskyldninger mod en medarbejder, er det normalt at vedkommende sendes hjem, indtil sagen er blevet undersøgt. Derfor opfordrer vi kraftigt Frank Jensen til at søge orlov, siger Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, til TV 2.

Partierne vil have foretaget en uafhængig undersøgelse af de anklager, der er blevet rejst mod Frank Jensen, og mens den står på, bør han ikke have sin gang på Rådhuset, mener partierne.

Alle partier i Københavns borgerrepræsentation - med undtagelse af Socialdemokratiet - bakker op om den uvildige undersøgelse.

Ofre skal kunne stå frem

Ifølge SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet er det afgørende, at andre eventuelle ofre for Frank Jensens krænkelser tør stille sig frem og fortælle deres historier.

- Sagerne er tydeligvis meget voldsomme, og det skal være trygt for eventuelle ofre at stå frem og fortælle om deres oplevelser. Derfor skal han søge orlov, siger Karina Vestergaard Madsen (EL), gruppeformand, Københavns Borgerrepræsentation.

Sisse Marie Welling mener heller ikke, at andre kvinder vil tør stå frem, hvis Frank Jensen fortsætter som formand for Økonomiudvalget, hvor undersøgelsen skal foretages.

Første del af pressemødet søndag aften.

To sager skal undersøges

Samtlige partier på Rådhuset er blevet enige om, at der skal igangsættes en uafhængig undersøgelse af Frank Jensen.

Undersøgelsen skal foretages af et advokatfirma, og partierne ønsker to specifikke episoder set efter.

Der er tale om sagen efter en julefrokost i Økonomiforvaltningen i 2011 og en sag om grænseoverskridende adfærd overfor et medlem af Borgerrepræsentationen i 2017.

Herudover skal det undersøges, om der er andre sager, og hvad grovheden af de eventuelle sager er.

Mia Nyegaard (R), socialborgmester i Københavns Kommune, oplyser desuden, at der indkaldt til et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde, hvor Frank Jensen vil få mulighed for at fortælle sin side af sagen.

Vil være en del af løsningen

Frank Jensen mener selv, han bør være en del af løsningen på problemet med krænkelser.

Det sagde han på et pressemøde efter søndagens krisemøde i Socialdemokratiet på Københavns Rådhus

- Den kulturforandringsproces, der er sat i gang med anden bølge af MeToo, vil jeg gerne være en positiv del af. Jeg vil gå fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen, sagde overborgmesteren.

På pressemødet indrømmede Frank Jensen, at han har krænket flere kvinder i løbet af sin politiske karriere. Han forklarede, at det er sket i festlige lag, hvor der har været alkohol involveret, og blandt andet derfor vil han skrue ned for mængden af alkohol fremover.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik