Flere års diplomatisk forarbejde når onsdag aften sit klimaks, når pandaanlægget i København Zoo bliver officielt indviet.
Det sker ved en gallaåbning for inviterede gæster, herunder dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke Rasmussen. Fra torsdag bliver anlægget åbent for besøg for alle andre gæster.
De to kæmpepandaer er udlånt af Kina til Danmark. Aftalen med København Zoo løber i 15 år, og prisen er én million dollar om året, svarende til godt 6,6 millioner kroner.
Udlånet er en del af det såkaldte 'pandadiplomati', hvor Kina i årtier har sendt bjørne til udlejning hos diplomatiske samarbejdspartnere.
Men kineserne kan til enhver tid trække pandaerne hjem før tid, hvis de skulle ønske det. Det har fået kritikere til at fremhæve, at selvom pandadiplomatiet mest bliver brugt som belønning, kan det også bruges som konsekvens, hvis ikke pandaværterne opfører sig 'pænt' over for Kina.
Blandt kritikerne er Enhedslisten, hvor udenrigsordfører Eva Flyvholm mener, at der er alt for meget på spil, når Danmark tager imod de to pandaer.
Til DR har hun udtalt, at Danmark får pandaerne, "fordi vi har droppet kritikken af den kinesiske undertrykkelse af Tibet", og fordi vi ikke i så høj grad kritiserer kinesiske menneskerettighedskrænkelser. Eva Flyvholm frygter, at pandadiplomatiet vil få fremtidig betydning for Danmarks ageren i forhold til Kina.
Sammenfald med Dalai Lama-besøg
Spørgsmålet er, om truslen er reel.
Med ankomsten af de to kæmpepandaer i København er Danmark det 19. land til aktuelt at have pandaer på udlån.
Udenlandske medier har tidligere beskrevet episoder, hvor Kina mistænkes for at have brugt pandadiplomatiet som straf. Blandt andet har det været rapporteret, at Kina forsinkede leveringen af pandaer til Kuala Lumpur Zoo i 2014, fordi kineserne var utilfredse med de malaysiske myndigheders håndtering af sagen om det forsvundne fly MH 370.
Det har også været fremme, at Kina i 2013 skulle have truet Østrigs regering med at tilbagetrække et pandapar fra Wiens zoologiske have, efter den østrigske kansler havde mødtes med Dalai Lama.
Tibetanernes religiøse overhoved blev også mistænkt for at være årsagen til, at Kina krævede en pandaunge hjemsendt fra USA i 2010. Officielt var hjemkaldelsen helt efter planen, da det er en del af standardaftalen, at eventuelle unger efter nogle år skal sendes til Kina. Men flere hæftede sig ved, at det skete bare to dage efter daværende præsident Barack Obamas møde med Dalai Lama.
- Der er ikke nogen rygende pistol, men det er interessant at se på sammenfaldene, hvor Dalai Lama dukker op hele tiden. Kontrakten er skruet meget firkantet sammen, så kineserne kan trække pandaerne hjem, og så kan undskyldningen være mange ting, siger journalist og tidligere Kina-korrespondent Jan Larsen.
Ifølge Kjeld Erik Brødsgaard, professor og Kina-ekspert fra CBS, er eksemplerne fra udenlandske medier ren spekulation. Han henviser til, at både myndigheder og fagfolk har afvist historien fra Østrig, og at Obamas møde med Dalai Lama tilfældigt faldt sammen med hjemsendelsen af pandaungen.
- Der er ingen eksempler på, at det faktisk er sket, men det tidsmæssige sammenfald får pressen til at sige, at Kina tager pandaerne tilbage, hvis man ikke opfører sig ordentligt. Det er gået over gevind, og man bør slå koldt vand i blodet, siger Kina-eksperten.
Tæt forhold til Kina
En forskergruppe på universitetet i Oxford afsluttede i 2013 en undersøgelse, hvor de konkluderede, at kinesiske pandaudlån havde sammenhæng med handelsforhold. For eksempel sikrede Adelaide Zoo sig i 2006 sit pandapar, kort efter Australien havde indgået en aftale om at levere uran til Kina.
Men ifølge Kjeld Erik Brødsgaard er det at blande tingene sammen, hvis man konkluderer, at Danmark nu modtager pandaer under betingelser om øget samhandel, eller fordi vi dropper kritikken af kinesiske krænkelser af menneskerettighederne.
- Vi har haft et godt forhold til Kina i mange år. Vi var et af de første lande til at anerkende Folkerepublikken Kina i 1950, og selvom der siden har været bump på vejen, har vi gode relationer, og i 2008 indgik vi et omfattende strategisk samarbejde. Så vi får dem (pandaerne, red.) som kronen på værket for langt samarbejde, siger han.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Kina-eksperten anser ikke pandaerne som en integreret del af Danmarks forhold til Kina, og han føler sig overbevist om, at den danske regering i relationerne til Kina vil håndtere eventuelle problemer, som de bør håndteres, hvis det bliver aktuelt.
Tvivler på panda-hjemkaldelse
Historien har dog eksempler på, at Kina straffer lande, som de har set sig sure på.
Da Nobelkomitéen i 2010 tildelte Nobels Fredspris til den kinesiske systemkritiker Lui Xiaobo, besluttede Kina at lukke helt ned for importen af laks fra Norge. I stedet indgik kineserne en kæmpekontrakt med Storbritannien om blandt andet lakseforsyning. I øvrigt på omtrent samme tidspunkt, hvor den zoologiske have i Edinburgh modtog sine pandaer.
Men selv hvis kineserne på et tidspunkt skulle mene, at Danmark opfører sig mindre eksemplarisk end ventet, kommer de ikke til at trække pandaerne tilbage. Det vurderer tidligere generalkonsul i Kina Hans Halskov, der i 2010 tog initiativ til at få pandaer til Danmark.
- Tværtimod, vil jeg sige. Venskabet er blevet styrket med de her pandaer, og derved er den politiske kapital blevet styrket. Hvis vi vil modsige os eller forandre Kina, vil vi alt andet lige have nemmere ved at komme til forhandlingsbordet. Det kan være en stabiliserende faktor, siger Hans Halskov.
Det bekræftes, ifølge Kjeld Erik Brødsgaard, af forløbet omkring udrulningen af 5G-net i Danmark. Her pressede den danske regering på for, at TDC ikke skulle indgå en aftale med den kinesiske gigant Huawei af frygt for overvågning og Huaweis mulige samarbejde med det kinesiske styre.
- Hvis det var sådan, at Huawei-sagen ville skade vores muligheder for at få pandaer, ville man så have gjort det? Det kunne jo give kineserne en undskyldning for at sige, at pandaerne havde fået ’diplomatisk forkølelse’. Det gjorde de ikke, pandaerne kom alligevel, så jeg mener godt, man kan holde de her ting adskilt, siger den danske Kina-ekspert.
Støttekomitéen for Tibet har kritiseret, at Danmark for at pleje relationerne til Kina vedtog en såkaldt verbal-note, der bakkede helt op om Kinas politiske linje overfor Tibet. Derudover henviser den til Tibet-sagen, hvor dansk politi i 2012 efter kinesisk ønske skærmede Kinas præsident fra at se demonstranter i København.
Støttekomitéen for Tibet har også annonceret en større demonstration foran Zoologisk Have i forbindelse med onsdagens officielle åbning af det danske pandaanlæg, hvor der vil være deltagelse af en kinesisk delegation.
