Overvågede offer med gps inden likvidering i København

Nye oplysninger om likvidering på åben gade peger på grundig planlægning.

Da en 39-årig mand kom gående med sin gravide kæreste gennem Helgolandsgade tæt ved Københavns Hovedbanegård 7. maj 2019, blev han overvåget med en gps-enhed.

Gerningsmændene vidste altså præcis, hvor det 39-årige offer var, da en maskeret mand omkring klokken 13.20 sprang ud af en langtsomtkørende sort Audi og ind på fortovet, hvor han dræbte den 39-årige mand med ni-ti skud på klos hold.

Det fremgår af sigtelsen i drabssagen, som ikke længere er hemmeligholdt, efter Københavns Politi har anmodet retten om at ophæve de dobbeltlukkede døre i sagen.

Mistænkt efterlyst med foto

Ifølge sigtelsen forbinder Københavns Politi mindst fem navngivne mænd med likvideringen og den efterfølgende bortskaffelse af flugtbilen, der var stjålet og senere blev fundet udbrændt vest for København.

Ifølge TV2s oplysninger var de fem mistænkte da også målet, da politiet slog til i en koordineret anholdelsesaktion mod en række adresser i Storkøbenhavn 17. november.

Adresser og personer, der i flere tilfælde kan forbindes med den nu forbudte bandegruppering LTF, Loyal To Familia.

Fire mænd blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør bag dobbeltlukkede døre dagen efter, hvor Københavns Byret valgte at løslade de to, mens de to andre blev varetægtsfængslet.

Samtidig fortsatte jagten på endnu en formodet medgerningsmand, 27-årige Tahir Ali Shan, der 5. december blev efterlyst med billede.

Politiet efterlyser denne mand for drab på Vesterbro i København.
Politiet efterlyser denne mand for drab på Vesterbro i København.
Foto: Københavns Politi

Mange om drabet

Ifølge sigtelsen er de fem mænd alle sigtet for drab i forening sammen med andre medgerningsmænd - alternativt medvirken til drab - da de ifølge Københavns Politi skal have planlagt og forberedt drabet ved blandt andet at overvåge offeret med en gps, hvorved de gjorde det muligt for drabsmanden at overvåge og finde det 39-årige offer.

Endvidere er de fem mænd sigtet for at hjælpe med at skaffe flugtbilen og drabsvåbnet af vejen.

I forbindelse med anholdelsesaktionen fandt politiet desuden en pistol af kaliber 45 med med minimum 10 skarpe patroner i magasinet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik