Nye beregninger: Her er de fire scenarier for mere genåbning af Danmark

Få overblik over, hvilke konsekvenser det kan have at åbne landet yderligere.

Scenarie 1, scenarie 2, scenarie 3 og scenarie 4.

Forud for dagens politiske forhandlinger om en udvidet genåbning af Danmark, er Statens Serum Institut kommet med nye beregninger, der skitserer fire forskellige scenarier for mere åbning af landet.

Beregningerne viser, at alt i scenarie 1, 2 og 3 kan åbne 1. juni, uden at antallet indlagte vil overstige det niveau, der hidtil har været set i Region Hovedstaden og i Region Sjælland, hvis befolkningen fortsætter med at overholde hygiejneråd og fysisk afstand.

Tallene er dog så usikre, at seruminstituttet ikke overordnet kan konkludere, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne mere på nuværende tidspunkt.

Nedenfor er de fire forskellige scenarier for mere åbning af landet, og hvordan det vil påvirke antallet af indlagte.

Scenarie 1: Fortsætte fase 2 som nu - ingen udvidelse

 
 
Foto: TV 2

Dette er åbnet:

  • Detailhandel
  • Caféer og restauranter
  • 6-10. klasser og klubtilbud
  • Undervisning og eksamen med krav om fysisk fremmøde
  • Åbning af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelser og forberedende grunduddannelse
  • Flere privatansatte møder fysisk ind på arbejde
  • Professionel idræt uden tilskuere
  • Ind- og udlån på biblioteker
  • Udendørs idræts- og foreningsliv
  • Folkekirken og trossamfund
  • Efterskoler
  • Zoologiske anlæg, hvis transport foregår i bil
  • Flere offentligt ansatte på arbejde, herunder forsvar, politi, socialområdet, tilsyn med videre

Vurdering:

  • Hvis alle voksne overholder fysisk afstand og hygiejneråd: Antal indlagte vil stagnere de næste par måneder. Under cirka 100 indlagte i Region Hovedstaden (50 på intensiv) og under cirka 50 (25 på intensiv) i Region Sjælland.
     
  • Hvis halvdelen af voksne overholder fysisk afstand og hygiejneråd: Antal indlagte vil stagnere de næste par måneder. Under cirka 850 i Region Hovedstaden (under cirka 150 på intensiv) og under cirka 500 (under cirka 100 på intensiv) i Region Sjælland.
     
  • Hvis fysisk afstand og hygiejneråd er som før covid-19-epidemien: Antal indlagte vil være stærkt stigende de næste par måneder. Under cirka 1600 indlagte (under cirka 300 på intensiv) i Region Hovedstaden og under cirka 1100 (under cirka 200 på intensiv) i Region Sjælland.

Scenarie 2: Udvide med fase 3 fra 1. juni

 
 
Foto: TV 2

Ud over alle punkterne i scenarie 1 åbner også:

  • Museer, teatre, kunsthaller, biografer, forlystelsesparker, zoologiske haver, sommeraktiviteter.
  • Den offentlige sektor, der er særligt udsat for sagspukler.
  • Offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse.
  • Voksenuddannelser målrettet ledige, sprogcentre og højskoler.
  • Indendørs idræts- og foreningsliv - ud fra vurdering af, hvad der kan åbne sundhedsmæssigt forsvarligt.

Vurdering:

  • Hvis alle voksne overholder fysisk afstand og hygiejneråd: Antal indlagte vil stagnere de næste par måneder. Under cirka 150-200 (under cirka 50 på intensiv) indlagte i Region Hovedstaden og under cirka 50 (under cirka 25 på intensiv) i Region Sjælland.
     
  • Hvis halvdelen af voksne overholder fysisk afstand og hygiejneråd: Under cirka 800 indlagte (under cirka 150 på intensiv) i Region Hovedstaden og under cirka 700 (under cirka 100-200 på intensiv) i Region Sjælland.
     
  • Hvis fysisk afstand og hygiejneråd er som før covid-19-epidemien: Antal indlagte vil være stærkt stigende de næste par måneder. Under cirka 1600 indlagte (under cirka 350 på intensiv) i Region Hovedstaden og under cirka 1200 (under cirka 200 på intensiv) i Region Sjælland.

Scenarie 3: Udvide med fase 3 og ekstra fase 3 fra 1. juni

 
 
Foto: TV 2
  • Ud over alle punkterne i scenarie 1 og 2 åbner også:
  • Fuld åbning af DR og TV 2.
  • Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser.

Vurdering:

  • Hvis alle voksne overholder fysisk afstand og hygiejneråd: Antal indlagte vil stige de næste par måneder. Under cirka 200 indlagte (under cirka 50 på intensiv) i Region Hovedstaden og under cirka 50 (under cirka 25 på intensiv) i Region Sjælland.
     
  • Hvis halvdelen af voksne overholder fysisk afstand og hygiejneråd: Antal indlagte vil stige stærkt de næste par måneder. Under cirka 1000 indlagte (under cirka 200 på intensiv) i Region Hovedstaden og under cirka 800 (under cirka 150 på intensiv) i Region Sjælland.
     
  • Hvis fysisk afstand og hygiejneråd er som før covid-19-epidemien: Antal indlagte vil stige stærkt de næste par måneder. Risiko for over 1500 indlagte (under cirka 350 på intensiv) i Region Hovedstaden og under cirka 1400 (under cirka 200 på intensiv) i Region Sjælland.

Scenarie 4: Udvide med fase 3, ekstra fase 3 og fase 4 fra 1. juni

 
 
Foto: TV 2

Ud over alle punkterne i scenarie 1, 2 og 3 åbner også:

  • Alle øvrige uddannelser.
  • Diskoteker, spillesteder og natteliv (dog ikke inkluderet i modelberegningerne).
  • Fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller.
  • Forbud mod arrangementer på mere end 500 personer fastholdes til minimum 31. august.

Vurdering:

  • Hvis alle voksne overholder fysisk afstand og hygiejneråd: Antal indlagte vil stige over de næste par måneder. Under cirka 500 indlagte (under cirka 100 på intensiv) i Region Hovedstaden og under cirka 350 (under cirka 50) i Region Sjælland.
     
  • Hvis halvdelen af voksne overholder fysisk afstand og hygiejneråd: Antal indlagte vil stige de næste par måneder. Under cirka 1200 indlagte (under cirka 200 på intensiv) i Region Hovedstaden og under cirka 1000 (under cirka 150 på intensiv) i Region Sjælland.
     
  • Hvis fysisk afstand og hygiejneråd er som før COVID-19-epidemien: Antal indlagte vil stige stærkt de næste par måneder. Risiko for flere end 1500 indlagte (under cirka 400 på intensiv) i Region Hovedstaden og risiko for flere end 1500 (under cirka 250 på intensiv) i Region Sjælland.

Kilde: Statens Serum Institut - Tillægsrapport 20. maj 2020 - Matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning - beregning af en udvidelse af anden fase af genåbningen af Danmark.

Note: Statens Serum Institut har kun foretaget beregninger ud fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, da forekomsten af smitte er meget lav i de øvrige regioner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik