Ny skytype observeret over København

Skyen med den latinske betegnelse asperitas blev mandag morgen fotograferet over København. Skyens navn er ikke mere end godt fire år gammel.

Flere københavnere fik sig lidt af et særsyn mandag morgen, da en speciel sky bølgede på den danske morgenhimmel.

Beskrivelserne fra TV 2 VEJRETS læsere var mange som for eksempel fra Flemming Andersson fra Hvidovre, der under sin løbetur så "kunstige skyer på himlen". Eller fra Lisa Petersen fra Valby, der mandag morgen tog et billede af "dramatiske skyer".

Selv var jeg også hurtigt væk fra min kontorplads for at tage et billede af den unikke sky.

Her er det over Valby, at de dramatiske skyer bølgede smukt.
Her er det over Valby, at de dramatiske skyer bølgede smukt.
Foto: Lisa Petersen / Seerfoto

Men som det så ofte er med naturfænomener, er der en logisk forklaring på tingene. Det samme gør sig gældende for disse skyer.

En mystisk sky

Med udgangspunkt i deres bølgelignende struktur er der formentlig tale om de såkaldte asperitas-skyer - som også går under navnet Undulatus Asperatus. På dansk vil asperitas betyde ujævnt eller oprørt.

De dannes typisk på undersiden af skyerne og ligner nærmest et hav i bevægelse.

Men faktisk er det en sky, der er omgivet af mystik, og den er stadig til debat i meteorologiske kredse om, hvordan de præcis opstår.

Den generelle teori siger, at de oftest er forbundet med en ustabil atmosfære og tit efterfølges af tordenvejr. Men faktisk ses de af og til også i roligt vejr, som tilfældet var mandag morgen over København.

Alt tyder på, at der har været en form for turbulens i skyhøjde, hvor vinden over en relativt kort afstand har ændret retning, som dermed har været med til at danne de maleriske skyer.

Morgenskyerne dannede imponerende mønstre
Morgenskyerne dannede imponerende mønstre
Foto: Mette Andersen / Seerfoto

Skyens navn er ikke mere end godt fire år gammel, da Verdens Meteorologi Organisation (WMO) tilbage i marts 2017 anerkendte navnet asperitas til den imponerende sky.

Spektakulær skytype bølgede på forårshimlen i Norge

Det var første gang i mere end 60 år, at WMO navngav en ny skytype.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik