Ny lov giver Mint og 82 andre børn en ny chance for at blive i Danmark

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en lov, der afskaffer den omstridte integrationsvurdering af børn over otte år.

Den 14-årige thailandske pige Mint, der har boet i Køge med sin familie, får nu alligevel en ny mulighed for at blive i Danmark.

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en lov, der afskaffer den integrationsvurdering, der hidtil har stået i vejen for, at hun og 82 andre børn kan få opholdstilladelse.

I stedet får børnenes forældre nu en frist på tre måneder til at søge familiesammenføring.

quote Vi skal have en stram udlændingepolitik, men den skal ikke være skør.

Matthias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister

Loven træder i kraft 1. januar 2020, men kommer til at fungere med tilbagevirkende kraft, så allerede udviste børn som Mint kan få taget deres sager op igen.

Opgør med "skør" udlændingepolitik

Mints historie har fyldt meget i de danske medier, fordi hun både taler dansk og har gået i dansk skole, men alligevel fik afslag på opholdstilladelse, da det blev vurderet, at hun ikke kunne integrere sig i Danmark.

Hidtil har reglerne for familiesammenføring foreskrevet at alle børn over otte år skal igennem en integrationsvurdering, men problemet har været, at få rigtig har kunnet forklare, hvad der konkret ligger til grund for en sådan.

Da regeringen tilbage i november fremlagde forslaget om at ændre reglerne, var det derfor netop for gøre op med det, udlændinge- og integrationsminister Matthias Tesfaye selv kaldte for en ”skør” politik.

- Vi skal have en stram udlændingepolitik, men den skal ikke være skør. Og her var et eksempel på, at nogle børn kom i klemme og ikke kunne bo med deres familier i Danmark. Det skal vi selvfølgelig have ryddet op i, sagde han dengang til TV 2.

- Det vil være som topgevinsten i lotto for vores lille familie. Jeg får kuldegysninger bare af at tænke på, at der på et tidspunkt kommer et opholdskort og et sygesikringsbevis med dansk cpr-nummer og Mints navn på, sagde Mints papfar, Frank Thøgersen, i oktober til TV 2.
- Det vil være som topgevinsten i lotto for vores lille familie. Jeg får kuldegysninger bare af at tænke på, at der på et tidspunkt kommer et opholdskort og et sygesikringsbevis med dansk cpr-nummer og Mints navn på, sagde Mints papfar, Frank Thøgersen, i oktober til TV 2.

Fester først, når sygesikringsbeviset er i hus

Mints familie har selv gjort meget for at gøre opmærksom på problemet med den hidtidige lovgivning, og selv da daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i begyndelsen af året udelukkede, at en ændring af reglerne kom til at virke med tilbagevendende kraft, fortsatte de kampen.

Torsdag var de så inviteret i folketingssalen af Det Radikale Venstre for at overvære afstemningen om lovforslaget, og de var selvsagt lykkelige, da skærmene i salen viste, at 113 havde stemt for og ingen imod.

- Jeg er så glad, for at de alle sammen trykkede på grøn, sagde Mint efterfølgende til TV 2, mens hendes papfar, Frank Thøgersen, supplerede:

- Det er helt fantastisk og en kæmpe julegave at få, at det, der er blevet kæmpet for det sidste års tid, endelig er vedtaget. Det kan ikke blive større, siger han.

 
 
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Feste vil familien dog ikke endnu:

- Det kan vi gøre, når det gule sygesikringsbevis dumper ind ad døren. Der er mange, der gerne vil have en fest, men jeg har sagt, at de må vente. Det er ikke en fest, før vi har et cpr-nummer, siger Frank Thøgersen.

TV 2 Lorry besøgte Mints familie i Køge i marts i 2018. Her fik familien at vide, at Mint ikke alligevel skulle forlade Danmark den næste dag:

13-årige Mint stod i marts 2018 til at blive udvist til Thailand, og det har fået flere lokale Venstre-politikere til at protestere. Da TV 2 Lorry besøgte hende, fik hun at vide, at hun kunne blive i Danmark, imens myndighederne endnu engang skal se på hendes sag.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik