Nu skifter vejret: Blæsende og skyet påskesøndag

Vejret går søndag ned ad bakke, men det holder endnu stort set tørt.

En udendørs påskefrokost bliver mindre indbydende, da det bliver sværere at holde varmen påskedag. Luften er nogenlunde den samme, som de foregående dage, men det er mere blæsende, og skyer vil dominere i lange perioder.

Kold påskemorgen

Påskesøndag er begyndt med omkring 5 grader i Jylland og køligere på øerne, hvor vejret er mere klart. Enkelte steder har termometrene vist mellem 2 og 3 graders frost.

Prognose klokken 10.
Prognose klokken 10.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix) Foto: Zdenko Knezevic / Privatfoto

I løbet af formiddagen bliver det mere skyet, og temperaturen når i hele landet op mellem 5 og 8 grader. I de sydlige og vestlige egne vil det være overskyet det meste af tiden. Selvom der er mere sol i nord, vil det føles koldere, fordi det er mere blæsende.

Blæsende eftermiddag med 5 til 10 grader

Prognose klokken 15.
Prognose klokken 15.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix) Foto: Zdenko Knezevic / Privatfoto

I eftermiddag lander temperaturen mellem 5 og 10 grader, og vinden vil være op til frisk de fleste steder. Ved vestvendte kyster vil det være mere blæsende, og i Nordjylland tiltager vinden op til kuling. Der kan i perioder komme lidt sol, og det holder stort set tørt. I Vestjylland kan der måske komme en smule regn.

Vinden tiltager

I eftermiddagstimerne tiltager vinden yderligere, og søndag aften bliver vestenvinden barsk i hele landet.

Prognose af vindstød klokken 20.
Prognose af vindstød klokken 20.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix) Foto: Zdenko Knezevic / Privatfoto

Vinden tiltager i forbindelse med en koldfront, som i løbet af aftenen giver regn til den nordlige halvdel af Jylland.

Prognose klokken 23.
Prognose klokken 23.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix) Foto: Zdenko Knezevic / Privatfoto

Vintervejr på 2. påskedag

Fronten vil natten til 2. påskedag løbe igennem hele landet med regn og stedvis slud som følge.

Prognose tidlig morgen 2. påskedag.
Prognose tidlig morgen 2. påskedag.
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix) Foto: Zdenko Knezevic / Privatfoto

2. påskedag vil man vågne op til helt anderledes og barskt aprilvejr. Fronten vil tidligt om morgenen endnu have fat i Bornholm, hvor der både kan falde regn og slud.

I de øvrige landsdele vil der til tider komme byger, som kan være med slud, hagl og tøsne. Samtidig vil det føles ualmindeligt koldt. Temperaturen vil være nær frysepunktet og vinden op til hård kuling fra nordvest.

Ved Vestkysten kan der måske optræde vindstød op til stormstyrke.

Når det bliver varmest 2. påskedag om eftermiddagen, når termometrene kun op mellem 2 og 6 grader.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik