Nu kulminerer vinteren: I dag er årets koldeste i København

I dag er det årets koldeste dag i henhold til vejrdata for de sidste 143 år i København.

Syntes du, det var koldt, da du stak næsen uden for døren her til morgen, så er der noget om snakken, for frosten bider - og det burde faktisk også være koldt rent statistisk set.

I dag er det nemlig årets koldeste dag i henhold til vejrdata for de sidste 143 år i København.

Ved gennemgang af samtlige målinger fra Landbohøjskolens Have for hver dag siden begyndelsen af 1874, er vi på TV 2 VEJRET kommet frem til, at dagen i dag den 13. februar er den koldeste dag på året.

Med en gennemsnitlig dagtemperatur på 1,8 grader og en nattemperatur på -2,7 grader finder man årets laveste niveau i dag, mens andenpladsen indehaves af den 14. februar med 1,9 grader om dagen og -2,7 grader om natten. 

Vinteren kulminerer altså i dag statistisk set, i hvert fald i København, og fra nu af burde det gå jævnt opad med temperaturerne.

I januar findes der i øvrigt flere dage med samme lave dagtemperaturer, men her er det knap så koldt om natten.

Kigger man i stedet på hele landet, men blot de sidste 11 år, får man lidt andre resultater, men stadig det samme overordnede billede, at det netop nu er den koldeste tid på året.

Træghed i årets temperaturer

At vi typisk finder årets laveste temperaturer nu og ikke på årets korteste dag i december skyldes, at vi har en træghed i atmosfæren i forhold til solen, så årets koldeste dag er forskudt i forhold til dagen med mindst solvarme ved vintersolhverv. 

I henhold til statistikken går det altså mod forår fra og med i dag, og de aktuelle prognoser spår da også om varmere vejr de kommende dage.
I henhold til statistikken går det altså mod forår fra og med i dag, og de aktuelle prognoser spår da også om varmere vejr de kommende dage.
Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Trægheden skyldes i høj grad, at vi alle steder i Danmark er tæt på havet, og havet virker som en varmedunk den første del af vinteren.

Nu har havet imidlertid mistet det sidste af sin restvarme fra sommeren, og derved kan luften omrking os lettere blive kold. 

Vi ser det samme billede men med modsat fortegn om sommeren, hvor vi først finder årets varmeste dag i slutningen af juli og begyndelsen af august, når havvandet er blevet varmt og ikke på årets længste dag i juni.

I henhold til statistikken går det altså mod forår fra og med i dag, og de aktuelle prognoser spår da også om varmere vejr de kommende dage.

Artiklen er blevet til på baggrund af TV 2 VEJRETs behandling af data i DMI-rapport 16-02.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

19990731-170438-1-1920x1519we

Find din kommune: Her skinner solen mest - og her regner det mest i hovedstadsområdet

vejrartikel

Find din kommune: Her er der varmest og koldest i hovedstadsområdet

forårsvejr

Fra frost til forårsfornemmelser: Usædvanlig varme rammer i dag

vejrartikel

Kæmpe overblik: Her er 10 års vejr i din kommune

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere