Nu kommer sommeren tilbage - 24 grader på vej

I løbet af søndag skifter vejret, og så er der både sol og varme på vej i de kommende dage.

Mens vi gennem længere tid har døjet med gråt, vådt og temmelig trist vejr, slutter sommeren med maner.

Søndag er begyndt med byger og skyer, men de er på retræte, og så venter der hen over de kommende dage et fint sensommervejr med mindre vind, mere sol og højere temperaturer, end vi har været vant til den seneste uges tid.

Overordnet set bliver søndag dermed en rigtig overgangsdag.

I den vestlige del af landet vil temperaturen i løbet af dagen kunne komme op omkring 21-22 grader, mens den i den østlige vil holde sig ned på omkring 19-20 grader.

Selvom vinden kommer fra nord, som normalt bringer køligere luft, så bliver det alligevel varmere. Luften bevæger sig nemlig så langsomt, at vi med solens hjælp, får vi skønne og varme eftermiddage.

Til gengæld betyder årstiden, at morgenerne vil være kølige med encifrede temperaturer – og der kan være risiko for lave skyer eller tåge i morgentimerne.

Det er et højtryk, der holder lavtrykkene væk fra Danmark og giver os et mere stabilt vejr hen over de kommende dage.

Det sensommerlige vejr kulminerer midt på ugen, hvor der vil være op til 24 graders varme.

Højtrykket holder lavtrykkene på afstand og sikrer os det flotte vejr.
Højtrykket holder lavtrykkene på afstand og sikrer os det flotte vejr.
Foto: TV 2

Og det kan ikke udelukkes, at vi måske når 25 grader, og dermed kan efterårets første dag på onsdag faktisk ende som en meteorologisk sommerdag.

Oven i det bliver onsdag også den dag, hvor vi får allermindst vind.

Mandag bliver markant bedre, end vi har været vant til.
Mandag bliver markant bedre, end vi har været vant til.
Foto: TV 2
Og tirsdag blive vejret endnu bedre endnu.
Og tirsdag blive vejret endnu bedre endnu.
Foto: TV 2
Det flotte vejr kulminerer midt på ugen, samtidig med at vi træder ind i efteråret.
Det flotte vejr kulminerer midt på ugen, samtidig med at vi træder ind i efteråret.
Foto: TV 2