Nicolai Wammen: Dagen er kommet til at bruge et af de helt store værktøjer, vi har

På et pressemøde i Finansministeriet fremlægger regeringen en hjælpende hånd til dansk erhvervsliv og lønmodtagerne i lyset af coronavirus.

Finansminister Nicolai Wammen og regeringen iværksætter nu tre konkrete tiltag, der skal holder hånden under danske virksomheder og arbejdspladser.

- Dagen er kommet til at bruge et af de helt store værktøjer, vi har. Det, vi præsenterer i dag førstebølgen, der kommer mere, siger Nicolai Wammen mandag eftermiddag på et pressemøde i Finansministeriet.

Initiativerne kommer, da mange virksomheder kan blive påvirket på produktionen, eller fordi medarbejder skal i karantæne. Begge dele vil gå ud over likviditeten.

Regeringen iværksætter tre tiltag

Regeringen vil holde hånden over dansk økonomi ved at udskyde fristen for indbetaling af moms. Betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag forlænges midlertidigt.

Regeringen vil yde kompensation til arrangører af større arrangementer, der er påvirket af anbefalinger på baggrund af coronavirus.

Den skal give kompensation for tabte indtægter ved aflysning af visse arrangementer. Samt kompensation for merudgifter ved udskudte arrangementer.

- Coronavirus kommer til at have økonomiske konsekvenser, fordi virksomheder i en periode bliver tvunget ned i tempo. Men med de initiativer vi har her, kan vi undgå risikoen for, at det sætter sig dybere spor end højst nødvendigt, siger finansministeren.

Skræmmescenariet er sars fra 2003

Dansk økonomi kan blive ramt værre end dengang sarsvirus brød ud i 2003, advarer finansminister Nicolai Wammen på pressemødet.

- Hvor meget effekten vil blive i forhold til Danmark er svært at sige på nuværende tidspunkt. Det kommer an på, hvor lang effekten og varigheden af corona bliver, forklarer Wammen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik