Nekrolog: Michael Bundesen – når alting får en ende

Scenen og publikum var livets salt for Michael Bundesen, Shu-bi-duas elskede stemme gennem mere end 30 år.

Det ville ikke have ligget til ham. At skrive en sang om døden. Eller sin egen død. Sådan gravalvorligt vinke farvel til verden og livet.

Dertil havde sangeren og sangskriveren Michael Bundesen som menneske og kunstner alligevel for lunt et blik på tilværelsens solside, for smilet og for lyset. Han var mange, mange danskeres midsommer og de lyse nætters lunt indtagende stemme. Et godt stykke hen ad livets lange og snoede vej.

Nu er han her ikke mere, sangeren og frontfiguren fra Shu-bi-dua, som mandag døde efter kort tids kræftsygdom, 71 år gammel.

En lys, dansk digtersjæl med et mundret sprog

Michael Bundesen ville først og fremmest livet, sangen og musikken. Og han formåede at favne livets storhed i det små. Med et mundret sprog, der med årene gik rent ind i den danske folkesjæl og voksede sig til som en fælles sprogstamme. Ukompliceret, underfundigt og med både hygge og glimt i øjet.

På den måde var Michael Bundesen en lys dansk digtersjæl. Mere Jens August Schade end William Shakespeare. Og først og fremmest en sangskriver, der troskyldigt undrende kunne spørge, hvad det her liv mon er for en størrelse.

Bundesen gjorde det selv i ’Den Røde Tråd’, en af sine mest kendte og skattede sange med åbningslinjen: ’Hvad mon, man er, før man bliver til?’, spurgte han.

Shu-bi-dua i 1984: Øverst fra venstre: Michael Hardinger, Paul Callaby, Claus Asmussen, Jens Tage Nielsen, Kim Daugaard, Bosse Hall Christensen, Michael Bundesen og Willy Pedersen.
Shu-bi-dua i 1984: Øverst fra venstre: Michael Hardinger, Paul Callaby, Claus Asmussen, Jens Tage Nielsen, Kim Daugaard, Bosse Hall Christensen, Michael Bundesen og Willy Pedersen.
Foto: Geert Bardrum / Scanpix Denmark

Bundesen blev om nogen til. Han havde som ung flere jern i ilden, mens han vel, sagt med egne ord, voksed’ og koksed’.

Et jura-studie her og en tjans som vært på DR’s P3 dér. Men mest af alt blev det i rollen som sanger i Shu-bi-dua, der blev grundlagt lidt som en spøg, Bundesen for alvor trådte i karakter.

Shu-Bi-Dua trak fulde huse, da de optrådte på Plænen i Tivoli i 1996.
Shu-Bi-Dua trak fulde huse, da de optrådte på Plænen i Tivoli i 1996.
Foto: Mikal Schlosser / Scanpix Danmark

Det gik stærkt i Shu-bi-duas første år, hvor gruppen sammen med Gasolin voksede sig til som mastodonter på den danske rockscene.

Hvis Gasolin var stenbro og slumstorm i Sofiegade på Christianshavn, var Shu-bi-dua solskin, letsind og champagnebrus i københavnerforstaden Tårbæk, hvor Bundesen i øvrigt var vokset op.

Musikkens magnetiske tiltrækningskraft

Bundesen og Shu-bi-dua slog igennem som det lette og muntre kavaleri i den danske rock-åbenbaring. De sjove ordspil og de klare ørehængere var bandets adelsmærke. Og det var med sange som ’Hvalborg’, ’Nappa og Nylon’ og landeplagen ’Vuffeli-vov’, makkerparret Bundesen og Hardinger for alvor formåede at skrive sig ind i den tone med træfsikre og slidstærke ordspil.

Succes avler ikke kun succes. Den avler også konflikter. Og Shu-bi-dua gik ikke fri af dem heller.

Michael Bundesen med Shu-bi-dua på Langelandsfestivalen i 1994.
Michael Bundesen med Shu-bi-dua på Langelandsfestivalen i 1994.
Foto: Erik Luntang / Scanpix Danmark

Det var en turbulent tid. Og Bundesen valgte at prøve udfordringen som programchef på den nystartede tv-station Kanal 2 i 1984, inden scenen og musikken igen blev for magnetisk i sin tiltrækningskraft.

Shu-bi-dua og Bundesen hørte sammen. Og omvendt.

Shu-bi-dua var samlet for første gang i årevis d. 18. maj 2010 i Nordisk Films store studie.
Shu-bi-dua var samlet for første gang i årevis d. 18. maj 2010 i Nordisk Films store studie.
Foto: Martin Sylvest Andersen / Scanpix Denmark

Det var og blev uadskillelige størrelser. En slags skæbnefællesskab, hvis man skal lyde lidt højstemt. Også selv om orkestret undergik talrige udskiftninger igennem årtier, var igennem op- og nedture, eller blev overhalet indenom af andre musikalske strømninger i tiden, var Shu-bi-dua der hele tiden et sted.

Om ikke andet parkeret som lige dele elsket klenodie og en nostalgisk oase i store dele af den danske folkesjæl.

Shubidua med Michael Bundesen i forgrunden under en optræden i 2003 på Midtfyns Festivalen.
Shubidua med Michael Bundesen i forgrunden under en optræden i 2003 på Midtfyns Festivalen.
Foto: Carl Redhead / Scanpix Danmark

En kamp for at genfinde sig selv

Alting får en ende.

For Michael Bundesen skete det over to omgange i maj 2011.

Den første blodprop i hjernen ramte Bundesen uden at invalidere.

I sin biografi, skrevet af TV 2s Kaare Sørensen, fortæller Bundesen, at man blot besluttede af aflyse nogle forestående koncerter som var det almindelig sygdom.

Michael Bundesen, Shubidua - her portrætteret i 2010.
Michael Bundesen, Shubidua - her portrætteret i 2010.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Alt skulle nok blive godt igen. 16 dage senere ramte blodprop nummer to og den ikke bare lammede Michael Bundesen, men ødelagde også dele af hans stemme.

- Det hele tog mindre end en takt i et simpelt popnummer. Lyset gik ud, fortalte Bundesen.

Resten er også en historie om et menneske i kamp for at finde sig selv igen. Væk fra scenen, fra rampelyset og fra det publikum, der kan være livets salt for en optrædende.

- Jeg følte mig frarøvet et liv, sagde Michael Bundesen selv om tiden, hvor han forsøgte at finde en retning.

En ny mening

Han fandt mening med maleriet. Og det blev hans omdrejningspunkt.

Der var masser af stærke farver på Bundesens palet. Til det sidste forblev han tro mod at sætte kulør på tilværelsen.

Det var også en måde at overleve på.

Medlemmer fra Shubidua ved ankomsten til premieren på musicalen Shubidua-The Musical i 2016 i Østre Gasværk i København. Forrest er det Michael Bundesen.
Medlemmer fra Shubidua ved ankomsten til premieren på musicalen Shubidua-The Musical i 2016 i Østre Gasværk i København. Forrest er det Michael Bundesen.
Foto: Simon Læssøe / Scanpix Denmark

Michael Bundesen efterlader sig to sønner og en datter fra et tidligere ægteskab.

I en pressemeddelelse skriver familien, at bisættelsen vil være forbeholdt de allernærmeste:

- Efter Michaels eget ønske kommer bisættelsen til at foregå diskret, og kun for de allernærmeste. Selvom det varmer at tænke på, hvor mange danskere han har betydet noget for, appellerer vi til, at dette ønske respekteres, skriver Nanna og Nicolaj Bundesen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik