Nekrolog: De konservatives store stjerne var ikke så konservativ, at det gjorde noget

Det konservative ikon og den længst siddende statsminister i efterkrigstiden, Poul Schlüter, er gået bort. Han blev 92 år gammel.

Poul Schlüter kedede sig ofte i sine sidste leveår. Det lagde han ikke skjul på.

Selv om han havde mere end 15 år til at vænne sig til sin pensionisttilværelse, lykkedes det ham for sjældent at finde indhold, der kunne stå mål med det, hans mere end 35 år lange politiske karriere havde budt ham.

Det bekendte han i erindringsbogen 'Det var vel ikke så ringe endda'.

Men Schlüter nåede som politiker også mere end de fleste.

I 19 år var han formand for Det Konservative Folkeparti. 10. september 1982 blev han den første og hidtil eneste konservative statsminister, siden systemskiftet i 1901 gav Folketingets flertal retten til at udpege en til hver tid siddende dansk regeringsleder.

Posten holdt han fast i i 10 år og 137 dage, hvilket stadig den dag i dag gør ham til den længst siddende statsminister siden Anden Verdenskrig.

Blå bog: Poul Schlüter

Navn: Poul Holmskov Schlüter

Født: 3. april 1929 i Tønder.

1957: Cand.jur., advokat fra 1960

1952-55: Formand for Konservativ Ungdom

1964-94: Medlem af Folketinget

1966-71: Medlem af kommunalbestyrelsen og viceborgmester i Gladsaxe Kommune

1974-93: Leder af Det Konservative Folkeparti

1982-93: Statsminister

1994-99: Medlem af Europaparlamentet

Privat: Gift tre gange. Først med Majken Steen-Andersen (1963-1978) med hvem han fik sønnen Peter. Siden med Lisbeth Povelsen (1979-1988) og til sidst med Anne Marie Vessel Schlüter (1989- )

Fik folk til at samarbejde

Schlüter evnede som få at udnytte brikkerne på den politiske spilleplade optimalt.

Han kom til magten på en skrøbelig konstellation af Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti som regeringspartnere og Radikale Venstre og Fremskridtspartiet som støttepartier.

Poul Schlüter præsenterede sin første regering i 1982. Da de fremmødte kastede mønter efter ham bøjede han sig ned og samlede en løkkeskilling op.
Poul Schlüter præsenterede sin første regering i 1982. Da de fremmødte kastede mønter efter ham bøjede han sig ned og samlede en løkkeskilling op.
Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Samtidig stirrede han ned i et økonomisk hul så dybt, at hans forgænger Anker Jørgensen (S) frivilligt havde overdraget ham magten, bare han slap for at bokse med det længere. Så der skulle upopulære beslutninger til.

Ikke mange spåede Schlüter en lang levetid som statsminister – end ikke ham selv, men det fik han.

Venstres Bertel Haarder var undervisningsminister i alle Schlüters regeringsår og tøver ikke med at kalde ham "den bedste statsminister", han har haft.

- Det skyldes for mit vedkommende, at han gav ministrene plads, siger han til TV 2.

Henning Dyremose, der begyndte som arbejdsminister og sluttede som finansminister under partifællen Schlüter, er enig:

- Hvis ikke han havde haft den evne til at give plads til dem, han samarbejdede med, så havde han ikke holdt som den statsminister, der havde siddet længst i en samlet periode i efterkrigstiden, siger han.

Samarbejdet så Schlüter også selv som sin store bedrift. Som han udtrykte det overfor Ritzau i forbindelse med sin 80-årsfødselsdag, ville han gerne huskes som et menneske, "der fik folk til at samarbejde."

- Jeg havde aldrig flertal for nogen af mine regeringer i ti et halvt år. Jeg skulle hele tiden sørge for at tælle til 90 mandater. Det var enten med Socialdemokratiet eller med De Radikale og Fremskridtspartiet, og de var svære at have med at gøre. Men det lykkedes jo. Stort set.

Fem skarpe citater fra Schlüter

Poul Schlüter var kendt for sin evne til at levere slagkraftige citater, som folk kunne forstå. Her er fem af de mest ikoniske.


"90 procent af den danske befolkning er konservative - de ved det bare ikke!"


"Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet."


"Jeg er ikke så konservativ, at det gør noget."


"Ideologi er noget bras"


"Det er svært at være statsminister. Det er ikke svært at være det, men det er svært at holde op med at være det!"

Pragmatiker og kyniker

Schlüter er af iagttagere ofte blev kaldt en af det 20. århundredes mest pragmatiske politikere, hvilket han også selv bekræftede med opsigtsvækkende udsagn som, at "ideologi er noget bras" og "jeg er ikke så konservativ, at det gør noget."

Han fik sågar tilnavnet 'parfumesælgeren' af Informations mangeårige bestyrelsesformand Steen Danø, da han på tv blev bedt om at sætte ét ord på den konservative formand.

Men Schlüter var også en politisk kyniker. I sine fire regeringer nåede han at gøre brug af mere end et halvt hundrede ministre.

Han var heller ikke bleg for i 1988 at smide sine to små regeringspartnere, CD og Kristelig Folkeparti, på porten, da han fik nok af for 23. gang at være blevet bragt i mindretal på sikkerhedspolitiske spørgsmål af det såkaldte alternative flertal. Ind kom i stedet Det Radikale Venstre, og dermed kom der ro på.

TAMIL SCHLUTER

Snavset under gulvtæppet

Paradoksalt nok var det det stik modsatte af kynisme og handlekraft, nemlig loyalitet og stædighed, der i sidste ende skulle fælde Poul Schlüter.

Mens han havde travlt med at navigere i det komplicerede kludetæppe af politiske konstellationer, var en sag vokset sig faretruende stor hos hans mangeårige politiske ven, Erik Ninn-Hansen, i Justitsministeriet.

Ninn-Hansen havde i en årrække nedprioriteret en række sager om familiesammenføringer for tamilske flygtninge i Danmark. I strid med en udlændingelov, han var lodret imod. Han nægtede at have gjort noget ulovligt, og fra Folketingets talerstol forsvarede Schlüter ham med de berømte ord:

- Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.

quote Man kører op til Dronningen og siger farvel, og så kommer man hjem, og så er det slut. Det er meget brutalt

Poul Schlüter om afskeden med Statsministeriet

Men det var der. Det fastslog en undersøgelsesret i 1993, og som konsekvens valgte Schlüter at gå af og overdrage regeringsmagten til Socialdemokratiet uden valg. Præcis som han havde fået den.

En beslutning han siden ærgrede sig over, at han måtte træffe.

- Det var en personlig nedtur i den første tid, efter at jeg var gået af som statsminister. Man kører op til Dronningen og siger farvel, og så kommer man hjem, og så er det slut. Det er meget brutalt, har Schlüter blandt andet sagt til Kristeligt Dagblad.

I selvbiografien 'Sikken et liv' vurderede han, at hans regering kunne have reddet livet, og at Ninn-Hansen kunne være sluppet med en næse, hvis han blot havde indrømmet sine fejl og taget sagen på sine egne skuldre.

I stedet er Tamil-sagen og den berømte gulvtæppetale, som han i øvrigt hævder var forfattet af embedsmænd og ikke ham selv, det, de fleste tænker på, når de hører navnet Poul Schlüter.

Den konservative drøm

I løbet af sine ti år som statsminister fik Schlüter sat flere milepæle.

Han fik stoppet styrtblødningen i den nationale økonomi med sin 'kartoffelkur', en ufravigelig fastkurspolitik i forhold til D-marken og generelt strammere finanspolitik.

Han fik sammen med sin udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) forhandlet de danske EU-forbehold igennem efter nederlaget ved afstemningen om det fulde EU-medlemskab i årene forinden.

Sammen med udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen fik Poul Schlüter forhandlet de danske EU-forbehold på plads.
Sammen med udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen fik Poul Schlüter forhandlet de danske EU-forbehold på plads.
Foto: Birger Storm/Ritzau Scanpix

Han fik vedtaget en vigtig lov om oprettelsen af TV 2. Og så fandt han finansiering til og satte opførelsen i gang af både Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Et resultat, som han i DR’s programserie 'Statsministrene', hvor han medvirkede sammen med sine fire nulevende efterfølgere, betegnede som det, han var mest glad for.

Hos vælgerne var han populær, som ingen konservativ hverken før eller siden har været det. I 1984, hvor han på grund af kollapsede finanslovsforhandlinger havde været nødt til at udskrive valg, sikrede han Det Konservative Folkeparti det bedste valg til dato. Da han blev indsat som konservativ formand i 1975 stemte 5,5 procent konservativt. Ni år senere var opbakningen mangedoblet til 23,4 procent.

Da han i 1994 stillede op til Europaparlamentsvalget blev han valgt med over en kvart million personlige stemmer. Flere end nogen anden før ham.

Derfor stod han – og vil stadig stå – som et konservativt ikon uden sidestykke. Schlüter går bort som et idol blandt konservative, og bedømt ud fra holdningen hos hans seneste arvtager, Søren Pape Poulsen, er der ingen risiko for, at myten om hans tid, dør med ham:

- Schlüter-tiden var den helt store tid, og 1980’erne var et konservativt årti. Det kan vi vist roligt sige. Jeg husker det med glæde selv og var helt rystet over, at vi i 1987 gik fra 42 til 38 mandater. Hvordan kunne vi da komme ned på det? Det kunne man måske godt leve med i dag, har han tidligere udtalt til DR2.

Privat var Poul Schlüter gift tre gange. Senest med Anne Marie Vessel Schlüter. Med sin første kone, Majken Steen-Andersen, fik han sønnen, Peter Schlüter.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik