Molotovcocktail kastet mod Christiansborg

Gerningsmanden var væk, da politiet ankom.

02:01

Video: Local Eyes

I samarbejde med tv2.dk

En molotovcocktail er fredag aften blevet kastet mod Dronningeporten på Christiansborg i København. Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi, Henrik Brix, til TV 2.

HVAD ER EN MOLOTOVCOCKTAIL?

En molotovcocktail er en hjemmelavet brandbombe bestående af en flaske fyldt med en brændbar væske. Ud af flaskens åbning stikker en klud, der antændes, hvorefter flasken kastes mod målet.

- En gerningsmand har smidt en molotovcocktail op ad porten, og han var desværre væk, da vi ankom, siger Henrik Brix.

Politiet fik klokken 23.21 anmeldelsen fra brandvæsenet.

Brandbomben har ikke forurettet den store skade, da ilden er gået ud af sig selv, men der er kommet skjolde og sod på porten.

Ifølge Henrik Brix var der ikke umiddelbart nogen vidner til hændelsen, og politiet forsøger nu at klarlægge forløbet. Der er en del overvågningsmateriale i området, som nu skal indhentes og gennemses.

- Det er ikke så tit, vi ser den slags. Det er et område, vi tit patruljerer, men vi holder også lidt mere øje det næste stykke tid, siger Henrik Brix.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.

  Foto: Local Eyes

  Foto: Local Eyes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik