Ældreminister Thyra Frank (LA) kaldes nu i samråd om adgangen til plejehjemspladser.
Det sker efter, at 92-årige Einar Svend Flintrup fra Helsingør har fået afslag på en plejehjemsplads, selv om han i en faglig vurdering foretaget af Helsingør Kommune betegnes som værende "nærmest blind, har hjerteproblemer, nedsat appetit, har tabt sig og føler sig ensom".
Personen, der har foretaget den såkaldte visitation, altså vurdering af Einar Svend Flintrup, har indstillet ham til en plejebolig.
Kommunen har imidlertid valgt ikke at følge indstillingen, og det får Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag, til at reagere og indkalde Thyra Frank til et samråd.
Hun mener, at sagen fra Helsingør Kommune er et symptom på et større problem i Danmark.
- Det her virker ærlig talt uværdigt. Er det virkelig her, ældreplejen i Danmark er kommet til? Hvis det står sådan her til nu, hvordan vil det så ikke blive, når der om ganske få år er en tredjedel flere ældre over 80 år - og der ikke er fulgt penge med til de mange flere ældre? spørger hun.
Ekspert: - Kommune har juraen på sin side
Astrid Krag synes generelt, det er blevet for svært for borgerne at komme på plejehjem. Hun vil dog ikke gøre op med kommunernes selvstyre på området. Det giver i dag store lokale forskelle på, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at man kan få en plejebolig.
Et af Helsingør Kommunes kriterier for, at Einar Svend Flintrup skal tilbydes en plejeplads, er, at han har behov for hjælp mere end otte gange i døgnet. I dag får han kun besøg en enkelt gang om dagen.
Kommunen har tilbudt Einar Svend Flintrup atkomme i dagcenter og få flere daglige besøg, men han har tilkendegivet, at han "ønsker at bevare sin selvstændighed så længe som muligt".
Det er en udmelding som giver ham en dårlig sag. Det vurderer Tine Rostgaard, ældreforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Efter kriterierne er vurderingen korrekt, da visitatoren skriver, han ikke har et konstant behov, og kommunen har tilbudt yderligere hjælp.
Alderdom og blindhed er ikke nok
Tine Rostgaard understreger, at Einar Svend Flintrups høje alder ikke er nok til en plejehjemsplads. Der er også folk på 100 år, der får nej, siger hun.
Heller ikke hans svage syn er i sig selv nok:
- Ved fysiske handicap forsøger man at kompensere, så hvis du er ganghandicappet, kan du få en kørestol. Er du blind, kan man benytte sig af andre tiltag.
I Helsingør Kommunes konklusion står der, at Einar Svend Flintrup har behov for hjælp på skiftende tidspunkter, der kan understøttes af døgnhjælp.
- Døgnhjælp er hjælp hele døgnet. Det får man kun på et plejehjem, siger Einar Svend Flintrups søn, Jan Flintrup.
Tine Rostgaard tilføjer, at hun godt forstår at familien Flintrup har sat forventningerne op efter visitatorvurderingen, men:
- Kommunen kan godt dække sig ind under, at otte besøg om dagen er døgnhjælp.
Helsingør-borgmester: - Hele byrådet er påvirket af sagen
I Helsingør Kommune hæfter borgmester Benedikte Kiær (K) sig ved, at lovgivningen er fulgt.
- Det er fint at tage en debat om, hvorvidt vi har den ældrepleje, vi gerne vil have. Men så skal landspolitikerne også til lommerne.
- Hvis man lever op til kriterierne for at komme på plejecenter i Helsingør Kommune, så kommer man det.
Kan du forstå de reaktioner, der er kommet efter nej'et til Einar Svend Flintrup?
- Hele byrådet bliver påvirket af det her, når han siger, at det værste er ensomheden. Og så må man spørge sig selv: Vil dét at få en plejebolig løse ensomhed? Det tror jeg ikke. Der skal vi ind og se, hvordan vi er indrettet som samfund, når det gælder boliger til ældre.
Udvalgsformand: - Begrænset antal pladser
Mette Lene Jensen (V), der er formand for Omsorg- og sundhedsudvalget i Helsingør Kommune, kan godt forstå, at de pårørende til ældre gerne ser dem komme på plejehjem og få hjælp. Men det er ikke nok at nå en bestemt alder, understreger hun.
- Man er berettiget til at komme på plejehjem, hvis man efterlever de kriterier, der er. Vi har ikke alderdomshjem som i den gode, gamle forstand. Vi har plejehjem med et begrænset antal pladser, siger Mette Lene Jensen, der dog ikke kan udtale sig om den konkrete sag.
Mette Lene Jensen, handler det ikke bare om, at noget bureaukrati spænder ben for, at ham her kan komme på plejehjem?
- Det handler om, at vi har en begrænset mængde boliger, og derfor skal der være plads til dem, der virkeligt er plejekrævende.
Ifølge en opgørelse lavet af interesseorganisationen Ældresagen har Gentofte Kommune landets største andel af personer over 80 år, der bor i plejebolig med 16,7 procent af indbyggerne.
Herlev Kommune har Danmarks laveste andel af personer over 80 år, der bor i ældrebolig med 4,2 procent af borgerne.
