Mikkel Bjerg genvinder VM-guld under vanvittige vejrforhold

Det regnede voldsomt i engelske Yorkshire, hvor 20-årige Mikkel Bjerg vandt sin tredje guldmedalje i træk hos U23-herrerne.

Cykelkometen Mikkel Bjerg havde lagt maksimalt pres på sig selv ved at sige, at han gik efter VM-guld i enkeltstart for U23-ryttere for tredje år i træk.

Og han levede til fulde op til forventningerne, da han tirsdag eftermiddag tonsede i mål som klart hurtigste mand i engelske Yorkshire.

- Jeg synes, det vidner om, jeg leverer rigtig godt under pres, når jeg vinder tre år i træk. Det er jeg rigtigt stolt af, sagde Mikkel Bjerg til TV 2 SPORT efter VM-triumfen og tilføjede:

- Jeg tror ikke helt, jeg har forstået det endnu. Det var vanvittigt hårdt ude på ruten i dag, og man kunne kun gøre en forskel opad. Man skulle egentlig bare kørt alt, hvad man kunne og så rulle nedad. Jeg vidste, jeg ikke skulle satse noget.

Amerikanerne Ian Garrison og Brandon McNulty kørte sig til henholdsvis sølv og bronze. Danske Mathias Norsgaard endte lige uden for podiet, mens Morten Hulgaard blev nummer seks.

Top 3 ved U23-herrernes VM i enkeltstart:

  1. ​Mikkel Bjerg, Danmark
  2. Ian Garrison (USA), +26,45 sekunder
  3. Brandon McNulty (USA), +27,69 sekunder

Ekstreme vandmasser

Mikkel Bjerg lod sig altså ikke påvirke af de regnvåde veje, der fik stor betydning for mange ryttere. Det regnede voldsomt på den 30,3 kilometer lange rute, og flere røg en tur i asfalten.

Specielt danske ​Johan Price-Pejtersen, der var udråbt som den største konkurrent til Mikkel Bjerg, blev ramt af vandmasserne - bogstaveligt talt.

Efter bare fire minutter på VM-ruten overså han en gigantisk vandpyt i højre side af vejen. Price-Pejtersen bragede lige igennem og kunne ikke undgå at styrte. Det kostede en tur under vandmasserne og muligheden for at vinde en VM-medalje. Han trillede i mål som nummer 59.

Mikkel Bjerg levede op til favoritværdigheden

Flere havde problemer med elementerne, men ikke Mikkel Bjerg.

Han gik ind til tirsdagens enkeltstart som favorit efter sejre i 2017 og 2018, og allerede ved første mellemtid stod det klart, at han var i en klasse for sig.

Bjerg var hele 24,28 sekunder foran nordmanden Iver Johan Knotten efter de 14,2 kilometer. Frygtede man, at han havde lagt for hårdt ud, modbeviste han det ved at hamre i mål i klart bedste tid.

Ved målstregen var 20-årige Bjerg 26,45 sekunder foran Garrison, som lige nøjagtig slog sin landsmand McNulty.

For Mikkel Bjerg havde tirsdagens enkeltstart ikke afgørende betydning for fremtiden. Han har nemlig allerede skrevet kontrakt med holdet UAE Emirates, der kører på det højeste niveau inden for cykling, World Touren.

Senere tirsdag skal Pernille Mathiesen og Louise Norman Hansen i aktion, når kvindernes enkeltstart afvikles.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

20201216-083442-L-1920x1258we

København får international tennisturnering til sommer

20_percent

playHæderkronet boldklub venter spændt på mulig genåbning: "Det betyder jo alt"

ipiccy_image

playTvillingebrødre på glatis: Hockeyfamilie lavede egen bane i baghaven

20180408-132422-L-1920x1277we

København vil være verdens mest aktive storby

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere