Michael Jackson-figur fjernet fra storcenter - nu går historien verden rundt

Adskillige internationale medier har bragt historien om Rødovre Centrum, der fjernede en voksfigur efter klager fra kunder.

Det er gået alt andet end ubemærket hen, at storcenteret Rødovre Centrum forleden valgte at fjerne en voksfigur af Michael Jackson efter klager fra kunder

Nu trækker historien overskrifter i flere internationale medier som Washington PostThe Independent og ABC News, som blandt flere andre har bragt historien om censuren af voksfiguren og skriver, at størstedelen af klagerne kom fra familier med børn. 

Også på den anden side af kloden, i Times of India, bliver baggrunden for Rødovre Centrums beslutning beskrevet som en “frygt for at støde kunderne.” 

Modtog 15 klager

Sagen handler om en udstilling af voksfigurer, heriblandt af Michael Jackson, som henover vinterferien skulle have trukket børnefamilier til storcenteret. 

Ifølge Charlotte Andersen, marketingdirektør i Rødovre Centrum, modtog centeret omkring 15 henvendelser fra folk, der var stødt over, at udstillingen i ‘Vinterferie med Verdensstjerner’ indeholdt en Michael Jackson-statue. 

- Vi blev derfor bange for, at den kunne støde vores kunder, og at den ville blive udsat for hærværk, og så tog vi den væk, sagde Charlotte Andersen mandag til TV 2 Lorry

Byttet ud med Brad Pitt

Rødovre Centrum har dog måttet sande, at det er svært at tilfredsstille alle, for nu vælter det ind med kommentarer på Facebook fra brugere, der ikke bryder sig om, at Michael Jackson er blevet byttet ud med en voksfigur af Brad Pitt. 

- Vil da lige gøre opmærksom på, at Brad Pitt angiveligt overfaldt sin egen søn ombord på familiens privatfly, og at dette var årsagen til bruddet med Angelina Jolie. Han er dog, ligesom MJ, ikke dømt. Kan man så have ham udstillet - en der måske slår på børn, skriver Facebook-brugeren Niels Drillo Hedehus i en kommentar. 

De mange vrede kundekommentarer har dog ikke fået Rødovre Centrum til at ændre på deres beslutning.

- Vi er selvfølgelig kede af, at de er sure. Men når man får henvendelser fra børnefamilier, der bliver stødt, og desuden bliver kontaktet af et medie, der også siger, det kan være stødende, så er det klart, at man tænker, der må være noget om snakken, siger Charlotte Andersen, der dog ikke ønsker at oplyse, hvilket medie der henvendte sig.

Gamle anklager mod superstjernen

Det er dokumentarfilmen ‘Leaving Neverland’, som udkommer 4. marts, der har pustet liv i gamle anklager om, at Michael Jackson blandt andet skulle have begået overgreb mod drenge i sit hjem ‘Neverland Ranch’. 

Megastjernen har tidligere været i retssager om formodede overgreb. I 1993 endte en sag med et forlig udenom retten, mens han i 2005 blevet frifundet for nye anklager. 

Michael Jackson døde i 2009. Hans album 'Thriller' fra 1982 er et af de bedst sælgende nogensinde. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

Header sådan så din by ud for 100 år siden

Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

borgring køge vikingeborg

playVerdensarv i Køge? Danmark vil have unikke vikingeborge med på liste

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Skoven er den perfekte legeplads - her er to gode lege i det fri

Rødovre

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere