Selvom det er mere end seks år siden, vil Mia Kristina Hansen aldrig glemme, hvad der skete fredag 25. marts 2016.
Hun arbejdede dengang som socialpædagog på det socialpsykiatriske bosted Lindegården og var på vagt med kollegaen Vivi Nielsen.
Der havde netop været en voldsepisode på bostedet, og de gik derfor sammen ned ad en lang gang og talte om, hvordan man skulle forebygge vold på stedet.
Senere samme dag blev Vivi Nielsen dræbt af en 30-årig mandlig beboer med en psykisk sygdom. Han stak hende med en 23 centimeter lang kniv.
- Da min kollega blev slået ihjel, var min første tanke ikke, at jeg måtte sige noget. Men da jeg hørte, at skylden blev skudt over på personalet, som blev anklaget for ikke at være godt nok klædt på, blev jeg rasende, siger Mia Kristina Hansen i dag.
Det er ifølge hende et politisk svigt, der er skyld i både Vivi Nielsens død, men også de mange andre episoder af vold i ”den udsultede psykiatri”.
De her episoder, som drabet på min kollega, sker, fordi der ikke er kapacitet nok
I kølvandet på skyderiet i Fields, hvor der er kommet oplysninger om, at den formodede gerningsmand muligvis er psykisk syg, slår hun nu i bordet én gang for alle og kræver, at politikerne forstår, at det vil koste flere menneskeliv på sigt, hvis man ikke handler.
- Vi oplever hver dag, at folk ikke får den hjælp, de har behov for, og hvordan det kan ende galt. Ofte er det mennesker, der tager livet af sig selv. Nu er det så muligvis noget, der ganske forfærdeligt er gået ud over andre mennesker, siger hun.
(Ariklen fortsætter efter billedet.)
Bør stoppes, før det er for sent
Mia Kristina Hansen er i dag formand for landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, og har i årevis set til, mens psykiatrien ifølge hende har været "i frit fald".
- De her episoder, som drabet på min kollega, sker, fordi der ikke er kapacitet nok. Fordi der mangler personale, og fordi der ikke er nok plads til, at de kan blive indlagt. De ender som kastebolde i systemet.
Der er ingen garanti for, at man får behandling, når man søger hjælp i psykiatrien, og derfor bliver folk mere og mere syge, mener hun. Hun understreger, at mennesker med psykiske sygdomme ikke er farlige, men at der kan opstå situationer, hvor man bliver til fare for sig selv og andre, hvis man ikke får hjælp.
Til sidst kan det gå grueligt galt. For at undgå dette er man nødt til at sætte fokus på, at mennesker med psykisk sygdom skal behandles bedre, mener Mia Kristina Hansen:
- Vi har indrettet et system ud fra, at vi kun hjælper på basis af den kapacitet og de penge, vi har, frem for at hjælpe ud fra personens behov.
Jeg synes ikke, det er korrekt, at området ikke er blevet prioriteret
Hvordan kan du være sikker på, at det udelukkende er politikernes ansvar?
- Vi er to personer til at tage os af over 30 beboere, og derfor har vi måske kun fem minutter til hver patient. Jeg er langt fra den eneste, der har råbt op om det, og man bør lytte til alle de pårørende, ansatte og de syge, der har sagt noget.
Kan det ikke skyldes mere end blot indretningen af psykiatrien?
- Dengang Vivi blev slået ihjel, talte vi om, at hvis det var en fabrik, hvor nogen mistede livet på en maskine, så var den maskine blevet lukket med det samme. Så hvis vi har et system, der ikke fungerer, som vi ved ikke fungerer, hvorfor er der så ikke nogen, som er klar til at gøre det bedre?
I en undersøgelse af 13 drab fra 2016 begået af mennesker med psykisk sygdom, som blev lavet af Danske Regioner og Retspsykiatrisk Klinik, lød konklusionen, at 11 af dem kunne være undgået.
Og drabet på Vivi Nielsen burde også være undgået, mener Mia Kristina Hansen.
- Vi kan aldrig spå om, hvad der kunne være sket. Men jeg er helt sikker på, at hvis han havde fået den rette hjælp, så havde risikoen været mindre for, at det kunne ske, siger hun.
I en ny medlemsundersøgelse fra maj foretaget af Lægeforeningen er det tydeligt, at mange fagfolk er enige i vurderingen af, at psykiatrien er under et for hårdt pres.
Otte ud af ti læger mener, at der ikke er sengepladser nok til at behandle patienter ordentligt i psykiatrien. Samtidig oplever over halvdelen af alle lægerne, at de må udskrive psykisk syge patienter, før de er raske – og derudover også afvise nye patienter på grund af pladsmangel.
Samtidig viser en undersøgelse fra juni af Overlægeforeningen, at hver femte stilling som speciallæge i psykiatrien er ledig og ikke kan blive besat.
Der mangler med andre ord både hænder og senge i psykiatrien ifølge fagfolkene. Og det er et billede, som Mia Kristina Hansen kan genkende.
Følelsen af "hvad sagde jeg"
Gerningsmanden fra 2016 hørte stemmer, der befalede ham at slå Vivi Nielsen ihjel, forklarede han under retssagen dengang. Han havde nægtet at tage sin medicin på dagen, hvor han slog hende ihjel.
TV 2 Lorry kunne senere afsløre, at der ikke havde været nok lægetilsyn på Lindegården. Den tilknyttede læge havde lavet flere medicinfejl og havde et meget højt sygefravær, hvilket gik udover beboernes behandling.
Det er blot endnu et symptom på, at psykiatrien var og er under kritisk pres, mener Mia Kristina Hansen.
- Vi er udsultede, og derfor er psykiatrien ikke et sted, der er prestige i at være. Det er svært at tiltrække nye folk. Og jo mere, vi hører om vold og drab, jo sværere bliver det også, siger hun.
Psykisk sygdom skal ligestilles med fysiske sygdomme
Med sine oplevelser i psykiatrien, hvor hun stadig arbejder den dag i dag, sidder hun med en tom fornemmelse efter masseskyderiet i Fields.
Selvom det eneste, vi ved om den formodede gerningsmand, er, at han ifølge politiet er ”kendt af psykiatrien”, har hele debatten sat tanker i gang hos Mia Kristina Hansen.
- Jeg bliver vred, ked af det og frustreret. Jeg kan næsten tænke "jeg sagde det jo" og føle, at ingen har taget mig alvorligt. At jeg er blevet set på som en hysterisk og sårbar person, siger hun og fortsætter:
- Nu skete det her i Fields, og vi kan se, hvor meget fokus, der er kommet på psykiatrien. Pludselig ringer alle medier til mig. Det gør I ellers aldrig, men min telefon har ikke stået stille siden mandag morgen. Men vold er noget, der hele tiden sker.
Derfor har hun et budskab til politikerne:
- Psykisk sygdom skal ligestilles med fysiske sygdomme. Der skal lighed i sundhed. Denne her stigmatisering af, at psykisk sygdom er noget, som kun en bestemt gruppe mennesker får, den skal vi have gjort op med.
Sundhedsministeren er uenig i kritik
Efter massivt pres fra et flertal rundt om regeringen har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) åbnet op for at fremrykke forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien fra september til august.
Ministeren har ikke ønsket at kommentere denne artikel, men henviser i stedet til et interview med TV 2 fra onsdag, hvor han erklærede sig uenig i, at psykiatrien ikke er blevet prioriteret.
- Jeg synes ikke, det er korrekt, at området ikke er blevet prioriteret. I den første finanslov afsatte vi 600 millioner, der blandt andet skal blive til en masse ekstra sengepladser. Men det er rigtigt, ovenpå det skal vi lave vores tiårsplan for psykiatrien.
