Mette Frederiksen: Vi vil se flere lokale nedlukninger resten af året

Strategien med at bekæmpe coronavirus vil nu have fokus på det lokale og det regionale, sagde statsministeren på pressemødet lørdag formiddag.

I foråret brugte regeringen 'hammeren' - en nedlukning af hele Danmark - for at bekæmpe coronavirus.

Men nu er vi i en anden situation, og kampen for at bekæmpe coronavirus vil nu sætte fokus på det lokale og det regionale, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet lørdag.

- Nu er vi i gang med 'dansen' med coronavirus. Den periode, hvor vi skal leve med, at sygdommen og virus er her, og hvor vi har behov for samfundsaktiviteterne er i gang, sagde Mette Frederiksen.

- Den her virus er lumsk, og vores opgave som samfund og som mennesker er at få den lukket ned, der hvor det måtte ske, lokalt. Derfor er vores hovedfokus i den danske strategi det lokale og det regionale, sagde Mette Frederiksen.

Det er blandt andet den øgede testkapacitet, der gør den strategi mulig.

- Det lokale spor, som allerede er i gang, og som allerede virker, kan kun lade sig gøre, fordi vi har en omfattende testkapacitet, siger Mette Frederiksen.

Tretrins-raket

Den testkapacitet skal nu bruges som første led i det, Mette Frederiksen kaldte en 'tretrins-raket' i kampen mod coronavirus.

- Der er skabt klare arbejdsgange, og der kan være forskellige lokale forhold, som skal håndteres. Men der er tre principper, som gælder overalt: 1) test 2) opsporing og 3) isolation og karantæne, sagde Mette Frederiksen.

Hun åbnede også mulighed for at hele byer og samfund kan lukkes ned.

- Ovenpå det kan der så være behov for lokale nedlukninger. Det har vi set i Hjørring, i Ringsted og i Aarhus, og sådan vil vi også se lokale tiltag i sensommeren og ind i efterår og vinter, sagde Mette Frederiksen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

20210125-114354-L-1920x1246we

playButikker, restauranter og frisører forventes at lukke i Hørsholm efter høje smittetal

Sogne Corona

Overblik: Er dit sogn i fare for at blive lukket ned?

Vaccine grafik

Nyeste vaccinetal: Så mange er vaccineret i din region og i din kommune

Morten Slotved Hørsholm

Smitten stiger: Hørsholm Kommune lukket ned

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere