Medier erfarer: Restauranter og barer skal lukke ned - og store børn sendes hjem

Klokken 12.00 er der pressemøde, hvor Mette Frederiksen præsenterer nye restriktioner. Få overblikket over, hvad forskellige medier erfarer om restriktionerne forud for pressemødet her:

De ældste skoleelever fra 5. klasse og opefter skal sendes hjem, og alle restauranter, barer, biografer og teatre skal lukke ned i store dele af landet fra på onsdag.

Det har regeringen besluttet, erfarer TV 2 fra flere kilder.

Nedlukningen vil gælde i 38 kommuner, som tæller blandt andet København, Aarhus, Odense samt en lang række kommuner i hovedstaden og på Sjælland.

Derudover erfarer bt.dk, at de sidste offentligt ansatte, som ikke allerede er sendt hjem, og som ikke besidder kritiske funktioner, sendes også hjem på hjemmearbejde.

Ifølge Ritzau fælder restriktionerne fra den 9. december frem til den 3. januar.

Gymnasieelever sendes ifølge Ritzau ligeledes hjem i de berørte kommuner, mens der indføres digital undervisning på de videregående uddannelser.

Zoologiske haver og andre forlystelsespakker lukker i kommunerne. Det samme gælder for foreningslivet.

Her er et overblik over, hvilke restriktioner der ifølge flere medier ventes at blive indført:

Restriktionerne ventes at gælde i 38 kommuner, hvor borgmestrene mandag morgen er inviteret til møde med regeringen.

  • Alle restauranter, barer, biografer og teatre ventes at skulle lukke fra onsdag i de 38 kommuner. 
  • Alle skolebørn fra 5. klasse og opefter hjemsendes. 
  • De sidste offentligt ansatte, som ikke allerede er sendt hjem, og som ikke besidder kritiske funktioner, sendes også hjem på hjemmearbejde. 
  • Gymnasieelever sendes ligeledes hjem i de berørte kommuner, mens der indføres digital undervisning på de videregående uddannelser.
  • Zoologiske haver og andre forlystelsespakker lukker i kommunerne.
  • Foreningslivet lukker i kommunerne.
  • Restriktionerne fælder fra den 9. december til den 3. januar.

Kilder: Ritzau, TV2, B.T.

TV 2 erfarer

Denne artikel bygger på oplysninger fra anonyme kilder, da informationerne kun har været mulige at fremskaffe under betingelse af anonymitet.

Det har TV 2 accepteret, fordi TV 2 finder oplysningerne relevante for offentligheden.

Pressemøde klokken 12.00

Regeringen vil præsentere de nye restriktioner på et pressemøde mandag klokken 12.

Forud for pressemødet er Folketingets sundhedsordførere mandag morgen blevet orienteret om de nye restriktioner. Også 38 borgmestre er ifølge TV 2s oplysninger blevet indkaldt til orientering.

Regeringen vil præsentere de nye restriktioner på et pressemøde mandag formiddag. Der vil sandsynligvis blive præsenteret yderligere restriktioner end nedlukning af restaurationsbranchen samt teatre og biografer.

Forud for pressemødet er Folketingets sundhedsordførere mandag morgen blevet orienteret om de nye restriktioner. Også 38 borgmestre er ifølge TV 2s oplysninger blevet indkaldt til orientering klokken 9.

Borgmestre fra følgende 38 kommuner er indkaldt:

Albertslund 

Allerød

Ballerup

Brøndby

Dragør

Egedal

Faxe

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Køge

Lejre

Lyngby-Tårbæk

Odense

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Slagelse

Solrød

Tårnby

Vallensbæk

Vordingborg

Aarhus


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik