Maskeret mand skabte panik: Kastede taske og råbte "Allahu Akbar"

En maskeret mand kastede en taske ind i en læsesal på Copenhagen Business School på Frederiksberg og råbte "Allahu Akbar".

For et par uger siden, lørdag den 17. december, skabte en maskeret mand panik på Copenhagen Business School på Frederiksberg, da han kastede en taske ind i en læsesal på universitetet og råbte "Allahu Akbar", den arabiske sætning for "Gud er stor".

Det skriver Berlingske.

Overfor TV 2 bekræfter campusdirektør Rene Steffensen, at episoden har fundet sted, men derudover ønsker han ikke at udtale sig yderligere om sagen.

Folk bliver bange og løber mod nødudgangen

Til Berlingske oplyser Københavns Politi, at en 15-årig mand er mistænkt i sagen. Senioranklager Anne Sofie Brix oplyser, at hun nu vil vurdere, om der er juridisk belæg for at rejse en sigtelse i sagen. 

- Det er noget, man ser med alvor på, fordi det har så store konsekvenser for de mennesker, der sad på læsesalen. Det er noget, der kan give fængselsstraf, siger hun til Berlingske.

Avisen har talt med flere studerende og øjenvidner, som befandt sig i læsesalen.

-  Folk bliver bange, og begynder at løbe mod nødudgangen. Det viser sig så, at nødudgangen er låst, så vi ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre. Jeg går så ovenpå, hvor der står en sort mand maskeret med partisaner tørklæde, fortæller et øjenvidne, som ønsker at være anonymt.

Efterfølgende blev manden tilbageholdt af flere studerende, indtil politiet ankom til universitet og anholdt ham.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik