Mandag med masser af solskin - her kan temperaturen nå op over 20 grader

Den sidste maj i dag slutter med vaskeægte sommervejr.

Mandagsvejret fortsætter, hvor weekendvejret slap: Masser af solskin og temperaturer, der kan nå 23-24 grader, hvor det bliver varmest.

Det er et højtryk nordvest for Danmark, der for en overgang har stabiliseret vejret over os, og det giver fortsat pænt vejr med mulighed for masser af sol.

Mandag morgen er der dog havgus og tåge over den vestlige halvdel af Jylland, hvor det er helt gråt udenfor. I resten af landet skinner morgensolen fra en skyfri himmel, og temperaturerne er allerede i færd med at stige.

Højeste temperaturer mandag eftermiddag.
Højeste temperaturer mandag eftermiddag.


I løbet af formiddagstimerne letter tågen over land, men langs den jyske vestkyst kan man opleve, at havgusen bliver hængende hele dagen, hvilket sætter en gedigen stopper for sommervejret.

Eksempelvis nåede temperaturen i Hvide Sande søndag aldrig over 11,4 grader som følge af havgus. Generelt vil det også være betydeligt koldere, hvis man befinder sig ved kyster med pålandsvind, hvilket mandag er ved vestvendte kyster.

Længere inde over land, hvor det er smukt vejr, vil temperaturerne stige hastigt og runde 20 grader allerede fra sidst på formiddagen.

Herefter stiger temperaturen yderligere og når sit højeste niveau ud på eftermiddagen, hvor termometrene i Østjylland og på dele af Sjælland kan vise 23-24 grader.

Selvom det ikke er sandsynligt, kan det ikke udelukkes, at temperaturen kan nærme sig en meteorologisk sommerdag.

Midt på dagen kan UV-indekset nå værdier omkring seks, hvilket medfører, at man bliver solskoldet ved udsættelse af blot 30 minutters direkte sollys uden solbeskyttelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik