Mand død efter tumult med politiet ombord på fly

Politiklagemyndigheden har iværksat en undersøgelse, der skal klarlægge, hvad der skete med en tvangsudsendt 34-årig mand fra Algeriet ombord på fly.

Det er mandag morgen den 20. november i Københavns Lufthavn. Klokken er 6.25 og Air France-flyet mod Paris skal til at lette.

Fra sit sæde på række 22 kan forretningsmanden Michael Thorvaldsson høre en mand på rækken lige foran beklage sig højlydt.

- Der sidder to politibetjente ovenpå manden, mens en tredje betjent også forsøger at holde ham nede. Det er en hårdhændet behandling, og det gør åbenlyst ondt på manden, beretter Michael Thorvaldsson over for TV 2.

Han fortæller, at optrinnet var meget voldsomt at overvære.

- Politiet gik virkelig til den

- Manden råber og skriger, og jeg vil derfor se, hvad der foregår. Da jeg kigger frem mellem stolerækkerne, får jeg at vide, at jeg skal gå væk derfra. Politibetjentene gik virkelig til den, fortæller Michael Thorvaldsson.

Klokken 6.25 bliver manden slæbt væk fra sit sæde ved flyvinduet. Herefter bliver han lagt i mellemgangen ifølge Michael Thorvaldsson.

- En passager råber, om der er en læge til stede. En læge kommer hurtigt hen til manden og begynder at give ham kunstigt åndedræt og yde førstehjælp. Efter et stykke tid bliver manden lagt på en båre, får iltmaske på og bliver kørt væk i en ambulance ved gaten.

Måtte yde psykologhjælp

Michael Thorvaldsson er langt fra den eneste, der oplever episoden på nærmeste hold.

I det fyldte Air France-fly sidder han blandt andet ved siden af en gymnasiepige, der ligesom ham selv er tydeligt chokeret over episoden med politiets kamp imod manden.

- Hun var helt grådlabil, og jeg måtte på det nærmeste give hende psykologhjælp, da hun var dybt rystet, siger Michael Thorvaldsson.

Efter cirka en times forsinkelse fortæller kaptajnen over højtalerne, at flyet er klar til afgang, og at manden, der blev kørt væk i ambulancen, trak vejret, så passagerer kan være rolige.

Undersøgelse iværksat

Den 34-årige mand fra Algeriet døde efterfølgende på hospitalet den 22. november.

Det skriver Politiklagemyndigheden torsdag d. 23. november i en pressemeddelelse.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Hærværk mod FCK-bus

FCK-bus overhældt med gul og blå maling kort før storkamp

skunkgartneri herringløse

Tip fra borger førte til beslaglæggelse af skunkgartneri

Tre 16-årige kører galt i Værløse.

Tre 16-årige kørte galt i nat: Føreren havde sprit i blodet og kørte i sin mors bil

Politibil 112

Politi sigter 40 personer for at overtræde forsamlingsforbud

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere