Mand død efter fald gennem tag på Københavns Hovedbanegård

En faldulykke på Københavns Hovedbanegård har tidligt søndag morgen kostet en ung mand livet.

En mand er søndag morgen omkommet på Københavns Hovedbanegård. Det fortæller politiet til TV 2.

Ifølge politiet har manden været oppe at gå på et tag mellem spor 3 og 4, da et glastag gav efter og manden faldt ned og døde.

- Overdækningen består af glasruder, og så er han tilsyneladende trådt igennem og er faldet de mange meter ned på skinnerne, siger vagtchef Leif Hansen til TV 2.

Politiet oplyser at den afdøde er 24 år, og de pårørende er underrettet.

- Der er ikke noget, der tyder på en forbrydelse. Der er heller ingen indikationer på selvmord. Det er en meget ulykkelig ulykke, siger vagtchefen.

Her ses det hul i glastaget, som den unge mand faldt igennem.
Her ses det hul i glastaget, som den unge mand faldt igennem.
Foto: Local Eyes

Københavns Politi er stadig i gang med undersøgelser af stedet og har i den forbindelse haft en drone i aktion. Politiet kan dog ikke at udtale sig om, hvorfor den 24-årige befandt sig på overdækningen på Hovedbanegården.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 05.19.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik