Lyserøde skyer kunne ses på himlen over Nordsjælland

Tirsdag morgen var der flere, der fik sig lidt af et særsyn, da små vattotter viste sig frem på morgenhimlen.

Af og til viser himlen sig fra sin specielle side, hvilket var tilfældet tidligt tirsdag morgen. Her kunne flere beboere i Nordsjælland nemlig se en håndfuld skyer på rad og række.

En af dem, der fik fanget de flotte skyer på kamera, var Poul Hjorth Bertelsen. Han fortæller, at skyerne nærmest fremstod som malerklatter, mens Line Spøhr beskriver dem som dansende delfiner.

Men der er faktisk en forklaring på de særprægede skyer.

Maleriske skyer klokken 04.00 tirsdag morgen over Farum.
Maleriske skyer klokken 04.00 tirsdag morgen over Farum.
Foto: Poul Hjorth Bertelsen / Seerfoto

Formentlig Kelvin-Helmholtz skyer

Årsagen til, at disse skyer er blevet dannet, som de er, skyldes ustabilitet i den lavere del af atmosfæren.

Umiddelbart ligner det samme proces som ved de såkaldte Kelvin-Helmholtz-skyer, der er en bølgelignende skytype.

Normalt kan vinden både ændre styrke og retning op gennem atmosfæren, men under særlige vindforhold kan der opstå Kelvin-Helmholtz-skyer.

Hvis vinden ændrer styrke over relativ kort afstand, vil der kunne skabes Kelvin-Helmholtz-ustabilitet på grund af turbulens i atmosfæren. Ved denne ustabilitet bevæger vinden sig hurtigere, jo længere op i atmosfæren man kommer.

Dermed opstår der bølgestrukturer i atmosfæren, som man kender det fra havet. Og er der tilstrækkeligt meget vanddamp til stede, vil eventuelle skyer kunne minde om bølger.

Kelvin-Helmholtz-strukturen kan anes i nedenstående billede, hvor den øverste del af skyerne er længere mod højre end den nederste del på grund af højere vindhastighed.


Den øverste del af skyen har mere bevægelse mod højre end den nederste del
Den øverste del af skyen har mere bevægelse mod højre end den nederste del
Foto: Line Spøhr / Seerfoto

Kelvin-Helmholtz-ustabiliet er opkaldt efter de to fysikere Lord Kelvin og Hermann von Helmholtz, der beskrev fænomenet i 1800-tallet.

Kelvin-Helmholtz-bølger er ganske normale i atmosfæren, men det kræver samtidig, at der er tilstrækkeligt meget fugt, før vi kan se dem som skyer.

Kelvin-Helmholtz-skyerne er her ved at dø ud klokken 04.25 tirsdag morgen over Helsingør.
Kelvin-Helmholtz-skyerne er her ved at dø ud klokken 04.25 tirsdag morgen over Helsingør.
Foto: Thomas Raae Andersen / Seerfoto

Danskernes vejrbilleder

TV 2 Vejret bruger billeder fra danskerne i både vores vejrudsigter og til artikler her på hjemmesiden og vores app. Du kan også indsende både billeder og video til TV 2 Vejret. Det gør du her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik