Løkke vil blive i dansk politik

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen siger, han har fået 800 henvendelser med opfordringer til at starte et nyt parti.

Lars Løkke Rasmussen bliver i politik. Og han bliver som folketingsmedlem i Venstre, selv om han har fået over 800 mails med opfordringer til at starte et nyt parti.

- Jeg er valgt til Folketinget, og der er 40.000 mennesker, der har stemt på mig. Dem vil jeg ikke svigte. Der er masser af ting, jeg kan kaste mig over uden at spænde ben for den nye ledelse, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Ved seneste Folketingsvalg var Lars Løkke opstillet og blev valgt ind i Køgekredsen i Sjællands Storkreds.  

På trods af at han har fået talrige opfordringer til det, har Lars Løkke Rasmussen heller ikke planer om at starte et nyt parti.

- Jeg har vel fået noget der ligner 800 henvendelser fra folk, der synes jeg skal starte et nyt parti. Men jeg har ingen planer om at starte et nyt parti. Jeg synes snarere der for mange partier end for få partier, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.

Han fortæller også, at han nu vil rejse rundt i landet sammen med forfatteren Kirsten Jacobsen - parret har udgivet en bog, der udkom midt i valgkampen - og snakke med danskerne om politik. For den nærmeste fremtid for den tidligere statsminister byder stadig på politik, siger han i interviewet med TV 2.

- Jeg er et politisk menneske. Jeg har været i politik siden jeg var 17 år, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik