Kvinde fortsat syg fire måneder efter smitte - og hun er langt fra den eneste

Danskere, der slås med efterveerne af covid-19, strømmer til en gruppe på Facebook og har en klar bøn til sundhedsmyndighederne: Hjælp os.

Susie Wordenskjold blev syg med coronavirus 12. marts, og selv om hun ikke har coronavirus i kroppen mere, er hun stadig for syg til at fungere i hverdagen. Foto: Privatfoto / TV 2

I samarbejde med tv2.dk

- Jeg er bange for, jeg aldrig bliver rask igen.

Ordene og den efterfølgende tavshed over telefonen kommer fra Susie Wordenskjold, der lever med senfølgerne af covid-19.

- Jeg er vant til at lave en masse. Jeg elsker at løbe og se veninderne, tage mine børn med i zoologisk have. Det kan jeg bare ikke holde til mere. Hvis jeg har arbejdet, kan jeg ikke mere den dag. Andre dage skal jeg bare sove, siger hun.

Susie Wordenskjold er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital i København, og hun ved, at hun er blevet smittet med coronavirus på sit arbejde, da hun boede isoleret fra sin mand og børn i husets kælder, mens hun arbejdede.

12. marts blev hun syg og er blevet indlagt ad flere omgange. I dag har hun stadig problemer med at få vejret, arbejder på nedsat tid og er nødt til at tage astmamedicin, som hun aldrig har taget før i sit 44-årige liv.

Læs også Nyeste corona-tal: 14.805 er blevet testet det seneste døgn

Susie Wordenskjold med sin mand Christian og børnene Alexander på 6 år og Phillip på 10 år. Foto: Privatfoto / TV 2

Raske - men stadig syge

Susie Wordenskjold er langt fra den eneste, der kæmper en daglig kamp med efterveerne af covid-19.

Over 500 danskere har den seneste uge meldt sig ind i Facebookgruppen 'Covidramte med senfølger' - som Susie Wordenskjold skabte med kollegaen Anita Stokbro - hvor de langtidssyge danskere kan dele deres oplevelser og anbefalinger med hinanden.

Mange af dem oplever, at deres praktiserende læger ikke ved, hvad de skal stille op med dem.

- Jeg oplever, at lægerne ikke er klar over, at der er tilbud at henvise folk til. I stor stil gør de intet, for generelt ved de ikke, hvad de skal gøre og ser tiden an. Og så ender det med, at folk sidder derhjemme og selvbehandler med antihistaminer for eksempel, siger Susie Wordenskjold.

Samtidig er mange af dem bange for, at de aldrig bliver raske.

En af dem er Annegrete Dahl Visby, der er for dårlig til at snakke i telefon med TV 2, men har skrevet et opslag i gruppen mandag aften.

- Jeg har aldrig fejlet noget - aldrig fået medicin. Jeg får nu to slags astmamedicin, men ved faktisk ikke om det hjælper. Der er gode dage, dårlige dage og meget dårlige dage. De meget dårlige dage er de dage, hvor jeg tænker over, om jeg nogensinde bliver rask igen, skriver hun.

Den bange tanke går igen i debatterne i Facebookgruppen.

Læs også Efter kritik: Levering af 350.000 antistof-tests aflyst - regioner sparer millioner

- Deres chefer, venner og familie forstår det ikke, for vi er jo raskmeldte. Men der er ingen, der kan se, hvor dårligt vi har det, siger Susie Wordenskjold.

Og det er ikke bare gamle og svagelige, der tager skade af et møde med coronavirussen.

- Det er det, der er så underligt. Dem, Sundhedsstyrelsen kalder risikogrupperne, kan jeg ikke se i vores Facebookgruppe, siger Susie Wordenskjold.

- Vi er i 20'erne og opefter. Vi er aktive mennesker, der før har passet et normalt arbejde. Hvorfor er det os, der er ramt og stadig ikke kan blive raske?

Susie Wordenskjold er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital i København, og hun ved, at hun er blevet smittet med coronavirus på sit arbejde. Foto: Privatfoto / TV 2

1 ud af 10 slås med senfølger

Det kan man heller ikke forstå på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Derfor har man sat gang i et forskningsprojekt, der skal opklare, hvorfor nogle bliver mere syge end andre, og hvorfor nogle ikke bliver raske igen.

Omtrent 1 ud af 10 coronasmittede ender med senfølger af covid-19 ved man fra for eksempel England, der har fulgt coronasyge englændere med en app. Og det tal kan sagtens tænkes også at passe i Danmark.

- Vi ved, der er mange. Omfanget i Danmark kender vi desværre ikke endnu, men det tal er bestemt ikke usandsynligt, siger Stine Johnson, der er afdelingslæge på Lungemedicinsk Afdeling og tovholder på et forskningsprojekt af senfølgerne af covid-19.

Som en del af projektet tilbydes patienterne behandling som scanninger af deres lunger, samtaler med neuropsykologer og fysioterapi. Det starter netop nu som et tilbud for dem, der har været indlagt på hospitalet, og så er det tanken, at det skal bredes ud til andre danskere med senfølger senere på året.

Læs også Forsker overrasket - raskmeldte danskere testet positiv for coronavirus

Men selvom der forskes i senfølgerne af covid-19, mangler der stadig et systematiseret behandlingstilbud til dem, der aldrig kom på hospitalet, men lever med senfølgerne i dag. Det oplever Susie Wordenskjold og de andre i Facebookgruppen.

I vores naboland Sverige har en anden Facebookgruppe lavet samme råb om hjælp.

Men modsat Danmark og Sverige er der i andre lande som for eksempel England god behandling af coronasyge.

- Vi er bange og har behov for hjælp

I England er der netop blevet lanceret et nyt behandlingstilbud, der skal hjælpe dem, som stadig slås med efterveerne af coronavirus. Det oplyser NHS England.

Det sker efter regeringens erkendelse af, at flere tusinder stadig er ramt af langvarige symptomer.

På et center kan de langtidssyge få en konsultation med deres lokale rehabiliteringsteam, som derefter sammensætter en 12-ugers pakke med tilbud som fysioterapi, psykologsamtaler og adgang til træning og chat med andre patienter i et online fællesskab kaldet 'Your Covid Recovery'.

Det sker efter etableringen af det første rehabiliteringscenter Seacole i Surrey, hvor man i al hast ombyggede et gammelt militærhospital. Flere centre skal nu etableres i resten af landet, oplyser NHS England.

Det kan med andre ord lade sig gøre andre steder.

Og selvom der er behandlingstilbud på vej, forlanger Susie Wordenskjold og de andre med senfølger af covid-19 i Facebookgruppen 'Covidramte med senfølger', at der sker noget med det samme.

- Folk er bange og ved ikke, hvad de skal stille op. Vi er overladt til os selv, vi kan ikke arbejde og fungerer knap nok i hverdagen. Vi har behov for hjælp nu, siger hun.

TV 2 har forsøgt at kontakte Sundhedsstyrelsen for en kommentar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik