- Følger du børnevaccinationsprogrammet til dit barn? Det håber jeg.
Sådan lød opråbet onsdag på Facebook fra 31-årige Fie Vogel og 38-årige Niels Vogel. Deres 14 måneder gamle datter, Merle Vogel, fik samme dag konstateret mæslinger efter otte dage med feberkramper og med moderens ord et ”sejt og hårdt sygdomsforløb”.
- Merle er smittet med mæslinger, som kunne være undgået, hvis DU satte dig bedre ind i tingene – og ser udover dine egne egoistiske overbevisninger. For vi kan da godt blive enige om, at det ikke er for dit barns skyld, du dropper vaccinen og erstatter den med speltboller og økologisk quinoa?, skrev Fie Vogel, der er mor til to og til daglig arbejder som sygeplejerske, blandt andet sit Facebook-opslag.
Merle Vogel blev ramt af virussygdommen blot en måned før, hun som led i børnevaccinationsprogrammet skulle MFR-vaccineres. Hun er det seneste tilfælde af i alt ni i det nuværende udbrud af mæslinger, hvor blandt andre tre små børn har fået konstateret mæslinger.
Kommentarer om syge børn gør indtryk
Forældrenes opslag er i skrivende stund kommenteret 871 gange, og selvom størstedelen af kommentarerne handler om støtte til forældrene og gode helbredsønsker for den lille pige, er der også vaccinemodstandere, der er uenige i, at alle børn skal MFR-vaccineres, sådan som Fie og Niels Vogel slår på tromme for.
Folk blander information sammen
Niels Vogel fortæller til TV 2, at forældrene godt var klar over, at de stak snuden frem, og at de også ville få tæsk for deres opslag. Alligevel kommer det bag på dem, hvor meget opmærksom deres opslag har fået – og hvor meget folk kommenterer hinandens kommentarer.
- Det har overrasket os utroligt meget. I en periode måtte vi sige til hinanden, at vi ikke ville kigge på kommentarerne mere, men man kan alligevel ikke lade være. Vi ville gerne takke for de positive tilkendegivelser, men vi ville også i dialog med dem, som ikke er enige med os, siger Merle Vogels far.
Og dem er der mange af – personer, der er uenige med Vogel-familien. Blandt andet skriver flere, at deres børn er blevet alvorligt syge efter vaccinen.
Kommentarer som dem gør indtryk på forældrene.
- Det gør mig rigtig ked af det at høre, at nogen tager skade af den vaccine. Jeg ville have det på samme måde, hvis vi havde oplevet det samme, men heldigvis – efter hvad jeg ved – så er det begrænset i forhold til, hvor mange der kan tage skade ved ikke at få vaccinen. Vi har til gengæld oplevet en meget syg lille pige, og det er altså heller ikke sjovt.
Storesøster kører rundt med dukkevogn
På trods af de mange hårde kommentarer, som også falder i opslaget, fortryder Niels Vogel ikke parrets opråb. Alligevel er der ting, som parret fortryder – kommentaren om speltboller og økologisk quinoa, som flere i opslaget kritiserer som fordomsfuldt.
- Nogle af vores ord blev skrevet i frustration. Der er mange måder at skrive et opslag på, og det er ikke altid, at man lige når at planlægge det fuldstændigt. Vi havde nok ramt skarpere, hvis vi havde valgt nogle andre ord, siger Niels Vogel.
Merle Vogel er lørdag i bedring, men skal følges tæt de kommende ti dage. Det sker blandt andet ved, at personale på Sjællands Universitetshospital i Roskilde dagligt ringer forældrene op for at høre, hvordan den etårige pige har det.
- Merle har stadig lidt svært ved at gå, og vi har fået at vide, at vi skal være opmærksomme, hvis det bliver værre. Lige nu kører hendes storesøster på knap fire hende rundt i en lille dukkevogn – det er faktisk meget sødt. Og vi har fået at vide, at hun formentlig slipper uden varige men, siger Niels Vogel.
Ekspert gennemgår kommentarer
TV 2 har læst alle kommentarerne til Fie og Niels Vogels opslag. I flere af dem bliver der fremlagt dét, som personer kalder fakta om MFR-vaccinen og mæslinger – noget, der ifølge andre dog ikke er fakta, men nærmere uvidenhed eller myter. Det gælder blandt andet, om nyligt vaccinerede kan smitte ikke-vaccinerede, og om der er aluminium i MFR-vaccinen.
TV 2 har fremlagt flere af kommentarerne for en af Danmarks førende eksperter inden for immunologi og mikrobiologi, Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Københavns Universitet.
Han fremhæver, at misforståelser omkring vacciner ofte opstår, fordi man blander vaccinerne sammen. Man kan ikke sammenligne eksempelvis MFR-vaccinen med HPV-vaccinen.
Han opfordrer desuden til kildekritik.
- Folk blander information sammen – informationer, som de kan få via internettet og Facebook. Man skal skelne meget grundigt mellem eksempelvis hjemmesiden for Statens Serum Institut, og hvis man falder over noget tilfældigt på internettet, som argumenterer for ens sag. Når noget understøtter ens pointe, så er man måske ikke så kildekritisk, som man burde være, siger Jan Pravsgaard Christensen til TV 2.
Jan Pravsgaard Christensens svar på kommentarerne fra Facebook fremgår under hvert opslag herunder:
Kan vaccinerede være smittebærere?
SVAR: Det gælder ikke mæslingerne. Nogle af de vacciner, vi bruger, holder ikke hele livet. Det gælder blandt andet vaccinen mod difteri-tetanus-kighoste-polio-hib (DiTeKiPol), som kun beskytter børnene i ti år mod Di, Te og Ki, og hvor man efterfølgende godt kan være rask smittebærer. Men det har altså intet med MFR-vaccinen at gøre. Det kan ikke nytte noget, at man tager oplysninger fra én vaccine og tror, at det gælder for alle vacciner. Man ser alle vacciner under ét, og det er den meget store misforståelse.
Virker vaccinen på alle?
SVAR: Det er korrekt. Der er en lille procentdel af dem, man vaccinerer, der – uden vi forstår grunden – ikke laver antistoffer. De reagerer simpelthen ikke på vaccinen. Det er blandt andet derfor, man vaccinerer tre gange mod DiTeKiPol og to gange mod MFR. Når man bliver vaccineret igen, udvikler tæt på 100 procent af de vaccinerede antistoffer. Sådan har det altid været – da jeg var barn, hvor alle fik mæslinger, fik en til to procent af en årgang ikke mæslinger.
Det betyder, at nogle børn – trods vaccinen – kan blive smittet mod mæslinger, indtil man får den anden vaccine som 4-årig. Man kan kun være 100 procent sikker, hvis man har fået det verificeret på en blodprøve.
Kan mæslinger blive udryddet?
SVAR: Det er ikke korrekt. Mæslinger kan udryddes. Mæslinger er en virus, der kun inficerer mennesker. Det er ligesom med kopper – når den sidste person har haft sygdommen eller er blevet vaccineret, så er der intet sted, hvor virus kan gemme sig. Tanken opstår, fordi der findes forskellige varianter af mæslinger – nogle kan inficere mennesker, og nogle kan inficere dyrearter. Når vi udrydder menneskevarianterne, er der ikke mæslinger på jorden, for dyrevarianterne kan ikke smitte mennesker som det for eksempel er tilfældet med influenza, hvor samme virus eksisterer i fugle.
I forhold til om en vaccine giver 100 procent immunitet, er det korrekt, at der er en lille procentdel, som vaccinen ikke bider på i første omgang. De kan eksempelvis nedkæmpe vaccinen for hurtigt, så immunsystemet ikke når at opdage, at man har haft mæslinger. Derfor vaccinerer lægerne flere gange.
Hvor mange døde af mæslinger før vaccinen?
SVAR: Det er ikke korrekt. Før vi fik indført børnevaccinen døde i gennemsnit 10 til 15 børn hvert år af mæslinger. Hvis man kigger ud i Europa lige nu, hvor der er en stor epidemi, er der også tilfælde af flere døde børn i Frankrig, Ukraine og Tyskland på grund af mæslinger.
Samtidig er det endnu en klassisk argumentation, at nedgangen i mæslinger, død og bivirkninger er faldet markant af en anden årsag end vacciner. Årsagen er, at der er flere vaccinerede og færre syge. Man kan ikke forhindre mæslingesmitte med forbedret generel sundhedstilstand i befolkningen, som man oplevede i 1970’erne og 1980’erne.
I forhold til A- og C-vitamin er der lavet nogle studier i Afrika, der viser, at hvis man supplerer børnene med vitamin, samtidig med at man vaccinerer dem, så får de en bedre effekt af vaccinen og mindre risiko for andre sygdomme. Men det kan ikke erstatte en vaccine, og man skal se på, hvor i verden forsøget er lavet, nemlig steder hvor børnene ikke får tilstrækkeligt med vitaminer. Så samme effekt vil man ikke opleve i Nordeuropa. Det handler også om en klassiker – når man er syg, skal man spise A- og C-vitamin. Det er ikke korrekt, og jeg vil gerne mane til forsigtighed, for C-vitamin udskiller man i urinen, men med for mange A-vitaminer får man forgiftningssymptomer.
Jeg har aldrig hørt om forskning, der peger på, at mæslinger kan beskytte mod visse typer kræft.
Er det underernærede børn, der dør af mæslinger?
SVAR: Det passer ikke. Der er store mæslingeudbrud i blandt andet Ukraine, Tyskland og Frankrig, hvor børn dør. Det er ikke børn med dårlig sundheds- eller ernæringsstatus. Det er numbers game. Når mange bliver syge, bukker flere under. Og det samme ville ske i Danmark. Hvis der er 60.000 smittede, så vil 10 til 15 børn dø.
Er der aluminium i vaccinen?
SVAR: Der er ikke aluminium i MFR-vaccinen. Der er aluminium i andre vacciner som for eksempel HPV- og DiTeKiPol-vaccinerne, der er døde vacciner. De døde vacciner skal have noget til at stimulere immunsystemet som for eksempel aluminium. Men MFR-vaccinen indeholder en levende, svækket virus, og levende vacciner skal ikke have hjælp til at stimulere immunsystemet. Faktisk ville det være sådan, at hvis man absorberede MFR-vaccinen på aluminium, ville man ødelægge vaccinen, så den ikke ville virke.
I forhold til vaccineskader kan jeg godt forstå, hvis nogle forældre siger, at de er med i et lotteri, hvor man kan tabe. Men man må også kigge nøgtern på det. Når man har brugt vacciner i 30 til 40 år og finder én ud af en million med en vaccineskade, så er det et lotteri, man næsten er sikker på at vinde. Vaccinerne er designet til at kunne dække den brede masse og ikke det enkelte individ, og derfor vil der være nogle – men meget få – der reagerer på vaccinen eller hjælpestofferne i den og får en vaccineskade.
Er der kviksølv i vaccinen?
SVAR: Ingen af de hjælpestoffer er i MFR-vaccinen. At flere får kræft i dag, kan man ikke tillægge vaccinerne. Vi har jo vaccineret børn siden 1974 – de er vokset op og er blevet voksne mennesker. Det handler måske mere om, at vi i højere grad udsættes for hormonforstyrrende stoffer i vores hverdag, men det falder sammen i tid, og derfor får vaccinerne skylden.
Er der en ny type mæslinger?
SVAR: Det passer ikke. Mæslinger optræder i varianter – og de varianter er så små, at vi kan genkende dem fra hinanden, så vi ved, hvem der har smittet hvem. Men vaccinen dækker alle varianter.
Hjælper vitaminer mod mæslinger?
SVAR: Det er ikke korrekt. Vi gav vores børn levertran i stedet for vitaminpiller, men vi gjorde det i den fase, hvor vores samfund udvikledes, og befolkningen fik bedre sundhedsstatus. I dag har børn så almindelig god sundhedstilstand, at man ikke behøver give levertran eller vitaminer, fordi børnene får vitaminerne gennem kosten. Levertran hjælper ikke mod mæslinger – på den ene eller anden måde.
Kan nyvaccinerede smitte med mæslinger?
SVAR: Hvis man stikker mæslingevaccinen i folk og i øvrigt sørger for at tørre huden af, så der ikke sidder frie mæslingepartikler på huden, så er virus i kroppen og kan ikke smitte. Skulle det helt usandsynlige ske, at en uvaccineret person bliver smittet af en person, der netop er blevet vaccineret, så svarer det til, at personen bliver vaccineret, for det er ikke vildtype-stammen. Så det ville faktisk være positivt, hvis det kunne lade sig gøre for netop vaccinerede at smitte.
Ødelægger vacciner immunforsvaret?
SVAR: Nej. Vacciner ødelægger ikke det naturlige immunforsvar. Immunforsvaret reagerer over for virus og vaccine på nøjagtig den samme måde, og det er den samme proces, som kroppen går igennem.
Hvorfor advarer sygehuse om nyvaccinerede?
SVAR: Det er ikke korrekt. Den svækkede virus, som raske folk vaccineres med, spreder sig ikke fra menneske til menneske. Når man ser billeder fra eksempelvis neonatalafdelinger, er det fordi, man går med livrem og seler. Der er tale om helt små børn, der er født for tidligt og ikke kan håndtere selv meget få viruspartikler, fordi de har immundefekter. Det samme gælder kræftpatienter. Men hvis jeg er blevet vaccineret, kan jeg ikke smitte almindelige mennesker med tilstrækkelig mange partikler til, at man bliver syg.
