Krig koster milliarder – også for almindelige mennesker.
Torsdag gik russiske tropper ind i Ukraine, og samme dag understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen forventer nye udfordringer i dansk økonomi.
- Det her kan komme til at få store konsekvenser, også for den almindelige danske familie, lød det fra statsministeren.
Men hvordan kan krigen i Ukraine egentlig ramme din danske pengepung? Og er der noget, du selv kan gøre for at krigssikre din privatøkonomi?
TV 2 har spurgt en række danske eksperter til råds.
1
1) En mulig mavepuster til energiregningen
Hen over vinteren har danskerne i forvejen været ramt af stigende energipriser, og nu truer krigen med at gøre ondt værre.
Rusland er nemlig verdens største producent af olie og gas, og efter torsdagens invasion er priserne skudt endnu mere i vejret. Det fortæller Ole Sloth Hansen, som er råvareanalytiker hos Saxo Bank.
- Da krisen med Rusland startede, havde vi allerede et råvaremarked, hvor produktionen knap kunne følge med efterspørgslen. Får vi nu et yderligere leveringschok, har vi en krise, siger han.
Ifølge Ole Sloth Hansen er det svært at forudsige, præcis hvordan krigen vil påvirke priserne. Men der er ingen forventninger i markedet om, at gas eller olie bliver meget billigere inden for det næste år.
- Der er mange familier, som i forvejen er hårdt ramt af de her stigende energiregninger. Så det er jo en mavepuster, siger råvareanalytikeren.
Ifølge forbrugerøkonom ved Nordea Ida Marie Moesby er danskerne dog ikke helt solgt til stanglakrids.
Man kan således følge gængse spareråd, såsom at sørge for at slukke lyset, når man forlader et rum. Samtidig er det en god idé ikke at have apparater stående på standby.
På den lange bane kan det være en god idé at energirenovere sin bolig. Varmer man sit hjem op med gasfyr, kan man eksempelvis overveje at skifte det ud med en varmepumpe.
2
2) Europas brødkurv kan klappe i
Høje energipriser betyder også, at en lang række varer på danske butikshylder bliver dyrere.
Derfor har de seneste måneders skyhøje el- og varmeregninger også allerede sat sig i forbrugspriserne, som i januar var 4,3 procent højere end året før.
- Det ser ikke ud, som om det bliver bedre foreløbig. Og det lægger jo pres på privatforbruget, siger Ole Sloth Hansen.
Oven i det må man ifølge råvareanalytikeren forvente, at krigen i landet, der er blevet kaldt ”Europas brødkurv”, vil have en betydning.
Rusland og Ukraine er nemlig blandt verdens største producenter af fødevarer og sidder blandt andet på 30 procent af den globale eksport af hvede.
Derfor er prisen på hvede også steget cirka 12 procent denne uge.
Det kan komme til at sætte sig i priserne på mel og brød. Men korn bliver også brugt som foder til husdyr, så mælk og kød kan også stå for skud.
- Bliver to af verdens største eksportører ramt af en længerevarende konflikt, får vi en situation, som for alvor kan sætte fut under priserne, siger Ole Sloth Hansen.
Vil man ruste sig mod endnu højere fødevarepriser, anbefaler forbrugerøkonom Ida Marie Moesby, at man tillægger sig nogle gode indkøbsvaner.
- Der er ikke noget quick fix. Der er de gode gamle råd om at tænke over ens forbrug. Se efter gode tilbud, og køb større ind af de ting, man kan fryse ned.
Stiger eksempelvis kød i pris, kan man samtidig overveje at spise mere vegetarisk.
3
3) Usikkerheden kan ramme de danske villaveje
Ligesom priserne på energi og fødevarer var renterne allerede begyndt at stige, inden krigen brød ud.
Efter at vi gennem et årti har haft historisk lave renter, har uro og stigende inflation de seneste måneder fået rentepilen til at pege opad.
Den amerikanske centralbank, FED, har derfor lagt op til, at renten i USA skal hæves – måske endda flere gange – i løbet af 2022. Også Den Europæiske Centralbank har åbnet en dør for, at den europæiske rente kan stige.
Usikkerheden og uroen havde allerede fået boligrenten til at stige ved udsigten til en forhøjelse af den generelle rente – og oveni kommer nu krigen i Ukraine med alt, hvad der følger med af usikkerheder og sanktioner.
Selvom renterne indtil nu har holdt sig i ro, er der ingen garanti for, at det fortsætter. Det fortæller Christian Hilligsøe Heinig, som er cheføkonom i Realkredit Danmark:
- Usikkerheden er steget. Så er man potentiel boligkøber, eller overvejer man at omlægge lån, bør man tage forbehold for den her usikkerhed.
Stiger renterne, bliver det nemlig dyrere at låne penge til at købe eller eje en bolig. For nuværende er det dog enormt svært at forudsige, hvilken vej renterne bliver påvirket af krigen, mener cheføkonomen.
- Der kan komme nogle betydelige skred i renterne både i opadgående og nedadgående retning, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Derfor er det vigtigste råd, han kan give lige nu, at man sørger for at få kurssikret sit lån, hvis man står i en lånesituation.
Kursen er så at sige prisen på ens lån. Hvis kursen eksempelvis er 96, får man kun 96.000 kroner at låne for, hver gang man gældsætter sig for 100.000.
4
4) Investorer vænner sig hurtigt til krigen
Mens russiske tropper rullede ind over Ukraines grænser, startede det danske C25-indeks dagen med et solidt fald.
Det lykkedes indekset, der består af nogle af de største danske aktier, at lukke med en lille stigning på 0,4 procent. Men det skyldes kun nogle få selskaber – særligt Ørsted og Vestas.
De buldrede nemlig frem med henholdsvis 16 og 11,5 procent.
- De bevægelser, vi så på det danske marked torsdag, ligger langt ud over noget, jeg kan huske nogensinde at have set, fortæller aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.
Alligevel maner han til ro og anbefaler, at man holder fast i sin investeringsstrategi.
Både fra russisk og amerikansk side har meldingen nemlig været, at man vil forsøge at minimere krigens konsekvenser for erhvervslivet.
- Man skal ikke nødvendigvis gå i panik. For selvom det ikke lyder særlig pænt, ligner det her en konflikt, som investorerne ret hurtigt vil vænne sig til, siger aktieanalysechefen.
Ender krigen med eskalering efter eskalering, er det dog ifølge Jacob Pedersen ikke en dårlig idé at have penge stående i energiselskaber.
Samtidig bliver medicinalbranchen normalt ikke specielt hårdt ramt af krige og kriser.
- Men når det er sagt, er det altså svært at finde nogen steder at gå i dækning, siger Jacob Pedersen.
