Kraftige byger på vej ind over Sjælland: Store lokale forskelle

Bygerne kan være så intense, at det er tæt på skybrudsstyrke.

Varm og fugtig luft blæser op over Danmark fra sydlige retninger, men efterhånden vil køligere luft fra Nordsøen tiltvinge sig vej ind over Danmark fra vest.

Det vejrmæssige slagsmål finder sted netop over hovederne på os, og derfor er der flere steder i landet, hvor der har været – og fortsat er – kraftige byger.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Tidligt mandag aften vil området med de kraftigste byger befinde sig på en linje fra Nordjylland mod syd og sydøst til Lolland-Falster.
Tidligt mandag aften vil området med de kraftigste byger befinde sig på en linje fra Nordjylland mod syd og sydøst til Lolland-Falster.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret


Linjen med kraftige byger vil i eftermiddagstimerne fortsat befinde sig tværs gennem Danmark (fra nord mod syd) og kun langsomt bevæge sig mod øst og nordøst.

Der er en tendens til, at bygerne i løbet af aftentimerne kan blive lidt kraftigere, og det betyder, at man især på Sjælland kan blive ramt af ret kraftige byger mandag aften.

Artiklen fortsætter efter billederne.

Mandag aften rykker linjen med byger langsomt længere mod øst.
Mandag aften rykker linjen med byger langsomt længere mod øst.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret
Sent mandag aften kan blandt andet hovedstadsområdet blive ramt af kraftige byger, mens en ny front bevæger sig ind over Jylland fra Nordsøen.
Sent mandag aften kan blandt andet hovedstadsområdet blive ramt af kraftige byger, mens en ny front bevæger sig ind over Jylland fra Nordsøen.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Kan give skybrud og torden

Bygerne kan igen være med regn tæt på skybrudsintensitet, og et enkelt lokalt skybrud kan heller ikke udelukkes. Desuden kan der følge torden med bygerne.

Netop fordi regnen falder som byger, vil der være store lokale forskelle i de samlede nedbørsmængder for dagen. Hvis man bliver ramt af flere byger, kan de totale regnmængder nærme sig 40 millimeter, mens man andre steder slipper med næsten ingen regn.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Ud på natten til tirsdag vil den første bygelinje nærme sig Bornholm, mens den næste er ved at indhente første linje og igen kan give kraftige byger på Sjælland. Derefter klarer det op fra vest.
Ud på natten til tirsdag vil den første bygelinje nærme sig Bornholm, mens den næste er ved at indhente første linje og igen kan give kraftige byger på Sjælland. Derefter klarer det op fra vest.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Sent mandag aften bevæger en ny linje med regn sig ind over Jylland fra Nordsøen. Den linje bevæger sig noget hurtigere og vil i nattens løb indhente den første bygelinje.

Når den anden – og sidste – linje har passeret Danmark, klarer det op fra vest, og så venter der en tirsdag, der kan byde på ganske hæderligt vejr og temperaturer, der kan nå 18 grader.

Fra onsdag ser det igen meget ustadigt ud med både regn og blæst til det meste af landet.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik