Kraftige byger med torden truer - kan især ramme Sjælland

Fra fredag middag og frem til sidst på eftermiddagen er der risiko for tordenbyger. Især Nordsjælland skal forberede sig på regnskyl.

Det ustadige majvejr fortsætter fredag, hvor der i store dele af landet igen er udsigt til byger, som i dagens løb kan blive kraftige og være med torden. Og det er især Nordsjælland og Hovedstadsområdet, der står for skud, når vejret udvikler sig i løbet af dagen.

I går ramte tordenbyger især Nordjylland, og det er den samme ustabile og relativt lune luft, der fortsat ligger over Danmark.

Den bliver dog i løbet af dagen fortrængt af en koldfront, der sender lidt køligere og mere tør luft ind over Danmark fra vest.

Foran koldfronten dannes der i den lune og fugtige luft både regn- og tordenbyger, som i løbet af dagen bevæger sig mod øst.

Prognose for fredag klokken 13: Risiko for tordenbyger over den østlige del af landet.
Prognose for fredag klokken 13: Risiko for tordenbyger over den østlige del af landet.
Foto: TV 2 Vejret

I første omgang vil der især i Jylland og hen over Fyn kunne komme nogle byger, men det er først efter middagstid, hvor bygerne vil være nået til Sjælland, de for alvor udvikler sig.

Har du taget billeder af vejret - så send dem til TV 2 VEJRET

De kraftigste byger ser således ud til at ramme øst for Storebælt, og den største risiko for, at bygerne kan være med torden og skybrudsagtig regn, er der i Nordsjælland og hen over Hovedstadsområdet fra først på eftermiddagen.

Ligesom man så det torsdag eftermiddag i Nordjylland, kan bygerne fredag også være forbundet med kraftige vindstød, når de passerer.

Prognose for fredag klokken 16: Fortsat risiko for tordenbyger over den østlige del af landet.
Prognose for fredag klokken 16: Fortsat risiko for tordenbyger over den østlige del af landet.
Foto: TV 2 Vejret

Følg dagens regnvejr på radaren

I løbet af eftermiddagen klarer det op i Jylland, som får en solrig eftermiddag, og opklaringen breder sig i løbet af aftenen til den østlige del af landet.

Det er optakten til en weekend, der ser ud til at blive kølig men solrig.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Sne Hillerød

Prognose: Vinteren vender tilbage

Vinter

Vinterens koldeste nat - vi kan nå under 10 graders frost

Snevejr

Sjældent isdøgn: Kan blive ned til -12 grader

Sne Hillerød

Barsk dag forude – her kan der falde 10 cm sne og komme vindstød af stormstyrke

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere