Kommune vil forbyde valgkamp på skoler og plejehjem

Chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener, at tiltaget piller ved fundamentale dele af demokratiet.

Halsnæs Kommune i Nordsjælland vil lave et forbud mod at føre valgkamp i offentlige institutioner.

Der bliver dermed ingen billeder fra kommunen af smilende statsministerkandidater på knæ mellem børnehavebørn eller folketingskandidater i forstående snak med ældre på plejehjem, når det kommende folketingsvalg bliver skudt i gang.

Kommunen skal onsdag tage stilling til et nyt sæt retningslinjer for valgkamp på kommunale institutioner og lægger op til, at der bliver politisk spærretid under valgkampen.

Borgmester i Halsnæs Kommune Steffen Jensen (S) fortæller, at forslaget er fremsat af hensyn til borgere og ansatte i kommunen:

- Vi er meget optagede af at levere en ordentlig service for vores borgere – og ikke mindst gode arbejdsforhold for vores medarbejdere. Når vi er så tæt på et folketingsvalg, vil vi nødigt have, at der kommer 5, 10 eller 15 kandidater ud på en afdeling ganske ofte. Til gengæld er de rigtig velkomne på andre tidspunkter.

Han forklarer, at forslaget også skal sikre, at sol og vind bliver fordelt lige mellem store og små partier. 

Til gengæld understreger borgmesteren, at forslaget ikke tager afsæt i dårligere i erfaringer fra tidligere. Der har således ikke været problemer med eksempelvis plejehjem, der er blevet overrendt, eller politikere, der har brudt aftaler.

Borgmester i Halsnæs Kommune Steffen Jensen (S) fortæller, at forslaget er fremsat af hensyn til borgere og ansatte i kommunen.
Borgmester i Halsnæs Kommune Steffen Jensen (S) fortæller, at forslaget er fremsat af hensyn til borgere og ansatte i kommunen.
Foto: Halsnæs Kommune

- Håbet er, at det her skal være spillereglerne, når der er folketingsvalg. Så håber vi, at diskussionen kan blive på den politiske bane og det faglige indhold i forhold til samfundsdebatten, forklarer Halsnæs-borgmesteren til TV 2.

Ytringsfriheden i spil

Chefforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener, at tiltaget er mere end blot et forbud mod at føre valgkamp i offentlige institutioner:

- Det grundlæggende er, at man begynder at røre ved noget fundamentalt i demokratiet – ytringsfrihed og mødefrihed. Ytringsfrihed handler ikke bare om, at man for eksempel som folketingsmedlem har ret til at sige, hvad man vil. Det handler jo også om, at man må sige det, hvor man vil.

- Hvis nu man vil sige noget om sundhedspolitik og har lyst til at gå ud på et sygehus og snakke med borgerne om det. Eller vil ud på en skole og snakke skolepolitik med eleverne, så er det en mærkværdig tankegang, at det må man ikke som folkevalgt politiker, siger Roger Buch til TV 2

Han tilføjer, at det er et emne, der har været diskuteret i årtier, men at der over de seneste ti år er sket et skred, hvor man flere steder i landet har indført regelsæt mod politikernes besøg på offentlige institutioner. Uden at der for alvor har været en debat om det.

Derfor vurderer chefforskeren også, at hvis der kommer en grundig debat om det, så finder man ud af, at det nok ikke er den smarte måde at gøre tingene.

- Hvis man forestiller sig Ruslands præsident, Putin, der forbød dumaens medlemmer at gå ud på de offentlige institutioner – eller Trump, der gjorde det samme med Kongressens medlemmer, så ville vi tage os til hovedet og tænke: ”Hvad er der dog galt med deres demokrati?”, siger Roger Buch til TV 2.

Pia Kjærsgaard: - Det gør mig harm

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti, har også svært ved at se fornuften i Halsnæs Kommunes forslag:

- Det gør mig virkelig harm, og jeg forstår vitterligt ikke, hvad problemet skulle være. Det er i mine øjne helt forkert, hvis et byråd skal fastlægge retningslinjer for, hvornår andre folkevalgte politikere må besøge institutioner i deres kommune. De skulle hellere koncentrere sig om at udføre deres politiske arbejde.

Ifølge formanden lugter det af formynderi, når politikere ikke må tage ud og interessere sig for, hvad der foregår i virkeligheden. Hun tvivler også på, om kommunen har spurgt de ansatte og beboerne om deres mening.

- Jeg tror ærligt talt, at de er meget glade for at få besøg af nogle politikere, der interesserer sig for, hvordan de har det, siger Pia Kjærsgaard til TV 2.

Det er ikke første gang, at kommunerne har fokus på politikernes besøg på offentlige institutioner op til et forestående valg.

I 2013 blev et debatmøde med daværende kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen flyttet fra Køge Bibliotek til en lokal café. Det skete, fordi Køge Kommune havde vedtaget nogle retningslinjer for, hvornår og hvordan byrådsmedlemmer måtte besøge offentlige institutioner.

Thulesen Dahl nægtet adgang

Op til kommunalvalget i 2017 blev Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, nægtet adgang til et plejehjem og et demenscenter i Mariager Fjord. Kommunaldirektøren skrev i sit afslag:

- Den eksisterende praksis, hvor kommunale arbejdspladser ikke besøges de sidste tre måneder op til kommunalvalget, fastholdes.

Samme praksis gjorde sig dog ikke gældende for ministre:

- Hvis der er tale om regeringens repræsentanter (ministre), som gerne vil besøge områder inden for deres ressort, gælder ovenstående forbehold dog ikke, stod der videre i begrundelsen.

I forbindelse med kommunalvalget i 2017 forsøgte Kalundborg Kommune at lave et regelsæt om, at politikere ikke må besøge lokale institutioner som led i en valgkamp. Det afviste Ankestyrelsen, der i sin afgørelse skrev:

- Efter Ankestyrelsens opfattelse kan der imidlertid ikke fastsættes regler, der afskærer kommunalbestyrelsesmedlemmer fra at besøge kommunens institutioner som led i deres hverv i en periode op til et valg.

- Det er på denne baggrund Ankestyrelsens opfattelse, at Kalundborg Kommunes ”Retningslinje for besøg på kommunale institutioner” er i strid med kommunalbestyrelsesmedlemmernes ret til at øve indflydelse på kommunens anliggender.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik