Københavner smittet med mæslinger - myndigheder efterlyser flypassagerer

Efter et par dages sygdom fik patienten et udslæt 27. januar 2020, mens han var på vej hjem fra Asien.

En mand fra København er blevet syg med mæslinger. Det oplyser Statens Serum Institut.

Manden er med stor sandsynlighed blevet smittet under en rejse i Asien.

Efter et par dages sygdom fik patienten et udslæt 27. januar 2020, mens han var på vej hjem fra Asien. Han skiftede fly i Doha, Qatar og fløj videre til København samme dag.

Da mæslingevirus er meget smitsomt, vurderes det, at alle ikke-immune passagerer i dette fly kan være blevet udsat for smitte. Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med at sikre information om smitterisiko til relevante berørte personer.

Det drejer sig om passagerer, som var med Qatar Airways, flynummer QR 0163, fra Doha til Kastrup med planlagt ankomst mandag den 27. januar 2020 kl. 20.25.

SSI vil nu på baggrund af passagerlisten fra flyet kontakte sundhedsmyndighederne i de lande, hvor passagererne i flyet kom fra.

Kontakt egen læge ved symptomer

Ifølge Statens Serum Institut er inkubationstiden for mæslinger på 18 dage - dog er det mest almindeligt, at sygdommen bryder ud 10 - 11 dage efter, man er blevet smittet.

- Hvis personen inden for dette tidsrum får symptomer svarende til mæslinger, er det vigtigt at ringe til egen læge eller lægevagten og fortælle, at man har været udsat for smitte med mæslinger, siger afdelingslæge Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut (SSI).

Mæslinger er en yderst smitsom sygdom. Derfor hjælper det ikke meget at vaske hænder og holde en god hygiejne. Smitten er luftbåren og kan hænge i luften i op til to timer efter en inficeret person har været i rummet. Man kan altså ikke gøre meget selv for ikke at udsætte sig selv og sine børn for smitte.

Hold øje med disse symptomer

Symptomerne på sygdommen kan være: temperatur på omkring 39 grader, snue. hoste, der kan komme til at lyde som en søløve, røde øjne og lysfølsomhed. Der kan også komme store ømme, hævede lymfeknuder på halsen og ondt i halsen. Der kan også vise sig grålige pletter på mundslimhinden ud for undermundens kindtænder. Det er de såkaldt koptiske pletter som ses på dette tidspunkt, før udslættet viser sig.

Efter tre-fire dage kommer udslættet, som starter som ganske små pletter - typisk omkring ørerne. I løbet af et par dage spredes pletterne ud over resten af kroppen.

Sygdommen varer som regel omkring en uge.

Fakta om mæslinger  - den mest smitsomme børnesygdom

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20191202-185848-6-1920x1280we

playNu kommer den nye ghettoliste: Her frygter man at blive Københavns tredje hårde ghetto

anna

galleryNy vej flytter lastbiler fra baghaven - men nu er skolebørn i fare, mener beboere

Still Lynetteholmen Grafik 2 HEMO 2 billeder

playNy plan for Lynetteholm lammer lystbådehavn - og naboer skal forberede sig på støj

60_percent

playCoronarestriktioner på vej i 17 hovedstadskommuner, erfarer TV 2

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere