København brænder træ fra Amazonas for at hjælpe klimaet

For at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad er København blandt andet begyndt at brænde træ fra Amazonas. ”Forrykt”, lyder kritikken.

Torsdag ankom skibet IDC Pearl til Amagerværket i København. Ombord var 32.117 ton træflis fra Brasilien, som skal brændes af som vedvarende energi til københavnernes radiatorer.

Træet stammer fra plantager, der engang var en del af Amazonas cerrado. Det er et område med tropisk skov og savanne, som er rigt på dyre- og planteliv. Men den brasilianske cerrado er under pres på grund af afskovning.

- Det lyder forrykt, siger tidligere teknik- og miljøborgmester i København for Enhedslisten Morten Kabell, som var ansvarlig for kommunens klimaplan, dengang man vedtog at udbygge Amagerværket med mere afbrænding af træ.

Han fortæller, at han blev lovet, at træet ville komme fra Danmark eller lande tæt på.

- Vi har alle sammen set billederne af Amazonas. Vi ved, hvor vigtigt det er at passe på biodiversiteten i de områder. At man så transporterer træ derfra og herop til den rige verden, for at vi kan holde varmen i vores lejligheder - det er simpelthen imod enhver form for sund fornuft, siger Morten Kabell.

Første CO2-neutrale hovedstad

I 2015 vedtog Københavns Kommune at bygge et nyt biomasseværk som en del af Amagerværket. Biomasseenergi er hovedsageligt træ, som bliver brændt af. Selvom det udleder CO2, bliver biomasse regnet som CO2-neutralt i Danmarks klimaregnskab. 

Det nye biomasseværk på Amager hedder BIO4, og det er en hjørnesten i Københavns plan om i 2025 at blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden.

quote Det er jo oplagt forkert, at Brasilien har styr på skovdriften.

Jens-Christian Svenning, professor i biodiversitet på Aarhus Universitet

Nogle kritikere i Brasilien mener dog ikke, at det er bæredygtigt træ.

Stort miljøproblem

Træet fra Brasilien kommer fra en eukalyptusplantage på størrelse med Lolland i den nordlige brasilianske delstat Amapá.

En skovarbejder er i gang med at fælde eukalyptustræer i den nordlige brasilianske delstat Amapá. Træ herfra ender som vedvarende energi i de københavnske varmeapparater. Foto: Ole Jakobsen / TV 2
En skovarbejder er i gang med at fælde eukalyptustræer i den nordlige brasilianske delstat Amapá. Træ herfra ender som vedvarende energi i de københavnske varmeapparater. Foto: Ole Jakobsen / TV 2

Det er i cirka 30 år siden, man omdannede den naturlige tropiske skov og savanne til plantager, men alligevel mener en skovingeniør fra det lokale universitet, at det er et problem for biodiversiteten i dag:

- Det er ikke bæredygtigt, fordi det er en monokultur. Man forstyrrer dyrearter, som er afhængige af jorden, mikroorganismer, svampe, bakterier, insekter. Alt dette påvirker områdets biodiversitet. Det er et stort miljøproblem, siger Odilon Portal, der arbejder som analytiker i skovafdelingen på Amapás statsuniversitet.

BIOMASSE FRA BRASILIEN

Biomassen fra Brasilien er træflis fra eukalyptusplantager i delstaten Amapá.

Det fremgår af offentlige informationer om skibstrafik, at HOFOR siden midten af november har modtaget cirka 60.000 ton træflis. Det svarer til cirka fem procent af de 1,2 millioner ton træflis, som man regner med, at BIO4 skal brænde om året. 

HOFOR oplyser, at de vil hente mellem fem og ti procent af deres træflis i Brasilien. 

Unik biodiversitet

I Danmark er professor i biodiversitet på Aarhus Universitet Jens-Christian Svenning også skeptisk over for at kalde det importerede træ for bæredygtigt.

- Den brasilianske cerrado har en unik biodiversitet, som er under pres, så det er meget problematisk at have plantager med eukalyptus, hvor ingen hjemmehørende arter kan leve, siger Jens-Christian Svenning, som har forsket i Amazonas-området.

Han pointerer, at det vigtigste er, at man ikke fælder yderligere områder af den brasilianske cerrado:

Den brasilianske cerrado har en unik biodiversitet. Men ligesom regnskoven er den under pres på grund af afskovning. Foto: TV 2
Den brasilianske cerrado har en unik biodiversitet. Men ligesom regnskoven er den under pres på grund af afskovning. Foto: TV 2

- Men anden prioritet - hvis vi skal løse biodiversitetskrisen - er at få gendannet de her store områder, der er blevet afskovet – blandet andet for at lave eukalyptusplantager, siger Jens-Christian Svenning.

Træet skulle komme fra EU

Amagerværket er ejet af Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR), som tidligere har været opmærksom på problemer med bæredygtighed, når man importerer træ langt fra Danmark.

I 2016 oplyste HOFOR, at træflisen til BIO4 ”først og fremmest indkøbes fra nærliggende EU-lande. Dette begrundes i, at det er helt afgørende at sikre bæredygtigheden af den biomasse, der indkøbes. Det vurderes, at dette vil være nemmere at sikre ved flisindkøb i nærliggende EU-lande.”

Ovenstående fremgår af den såkaldte VVM-rapport, som var en del af ansøgningsprocessen om at opføre værket.

Skibet IDC Pearl på vej ned af Amazonasfloden med over 30.000 tons træflis, som skal brændes af til vedvarende energi i København Foto: TV 2
Skibet IDC Pearl på vej ned af Amazonasfloden med over 30.000 tons træflis, som skal brændes af til vedvarende energi i København Foto: TV 2

At man alligevel importerer træet fra Brasilien kommer fuldstændigt bag på Radikale Venstres gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, Mette Annelie Rasmussen, som også var med til at vedtage opførelsen af BIO4.

- Det er jeg rigtig overrasket over at høre – og også noget chokeret. For det var ikke det, som var aftalen, fortæller hun.

Ruten fra Amazonas til København

I alt er ruten fra havnen Santana på Amazonasfloden til Amagerværket i København på 8859 kilometer.

 
 

HOFOR: Biomassen er bæredygtig

Firmaet Amcel, som producerer biomassen i Brasilien, skriver i en mail til TV 2, at de overholder alle regler om, hvor meget land man skal bevare urørt i en plantagedrift. Derudover understreger virksomheden, at den gør meget for at sikre biodiversiteten i områderne ved siden af plantagerne.

HOFOR understreger også, at biomassen er bæredygtig:

- Vi skal sikre bæredygtig biomasse til BIO4, og det skal vi gøre fra steder, som er certificeret og i orden. Vi får fortrinsvis biomasse fra Europa, men vi får også fra andre steder, siger forsyningsdirektør i HOFOR Jane Egebjerg Andersen.

To politikere, der var med til at vedtage opførelsen af BIO4, fik det indtryk, at aftalen var, at man ikke skulle importere træ fra lande som Brasilien. De kritiserer jer for, at I gør det alligevel. Hvad er jeres kommentar til det?

- Jeg synes det er vigtigt at huske på, at vi skal have kullet ud af byen. Vi skal have bæredygtig biomasse ind, og det gør vi ved at source fra forskellige fra Europa og andre steder, siger Jane Egebjerg Andersen.

Bekymret for Københavns grønne regnskab

I det materiale, som Mette Annelie Rasmussen og resten af borgerrepræsentationen fik udleveret, da HOFOR anmodede om en lånegaranti på fem milliarder kroner til opførelsen BIO4, stod der også:

- Vi udvælger leverandører og leverandørlande, der har styr på skovdriften.

Det mener Mette Annelie Rasmussen er forkert, når man kigger på situationen i Brasilien i dag:

SÅDAN FANDT TV 2 FREM TIL SKIBET MED BRASILIANSK TRÆFLIS

TV 2 spurgte HOFOR om de kunne oplyse, hvorfra de ville importere biomasse til det nye BIO4-anlæg. Det ønskede de ikke at oplyse af hensyn til forhandlinger med leverandørerne.

I stedet fulgte vi skibstrafikken til Amagerværket via Marinetraffic.com. Her kunne vi se, at et skib ankomme fra Brasilien.

Med assistance fra researchorganisationen NOIR på RUC fandt vi frem til brasilianske havnedokumenter om lasten på skibet og informationer om virksomheden, som leverer træflisen.

- Jeg er meget bekymret for den biomasse, der kommer fra Brasilien, og jeg er meget bekymret for den certificering, de laver. Især når vi ved, hvordan det står til lige nu med ulovlig afskovning. Så jeg er meget bekymret for Københavns grønne regnskab, siger Mette Annelie Rasmussen.

Afskovning slog nye rekorder

Hun henviser til, at afskovningen af regnskoven Amazonas i 2019 var den højeste i over ti år. Det viste de brasilianske myndigheders egen satellitovervågning, men landets præsident, Jair Bolsanaro, kaldte tallene for løgn og fyrede lederen af det kontor, som lavede tallene.

Brasiliens præsident Jair Bolsonaro har svækket beskyttelsen af skovene i Amazonas til fordel for kommerciel udnyttelse af naturressourcerne. Foto: Money Sharma / Ritzau Scanpix
Brasiliens præsident Jair Bolsonaro har svækket beskyttelsen af skovene i Amazonas til fordel for kommerciel udnyttelse af naturressourcerne. Foto: Money Sharma / Ritzau Scanpix

Bolsanaro blev netop valgt på en agenda om at fjerne beskyttelsen af skovene til fordel for kommercielle aktiviteter. Han har givet amnesti til folk, der ulovligt fælder regnskoven, og han har markant svækket de tilsynsmyndigheder, som skal forhindre afskovningen.

- Det er jo oplagt forkert, at Brasilien har styr på skovdriften af de kæmpestore områder med naturskov og savanne, som jo år for år svinder ind, og med særlig høj hastighed efter at Bolsanaro kom til. Effekten er stærk negativ ikke bare for biodiversitet, men også for skovenes funktion for klimaet, siger Jens-Christian Svenning.

HOFOR understreger, at det firma, de handler med, lever op til kravene om bæredygtighed, men forsyningsdirektør ønsker ikke at svare på, om hun mener, at Brasilien er et land med "tjek på skovdriften", som HOFOR skrev til de københavnske politikere:

- Jeg bryder mig ikke om formuleringen. Vi skal have kullet ud af byen. Vi skal have bæredygtig biomasse, og det kommer fra firmaer, som har tjek på det, de laver, og er certificerede, siger Jane Egebjerg Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik