København afsætter næsten 60 millioner: - Oplagt at støtte Formel 1

Københavns Kommune vil allerede fra næste år bruge et tocifret millionbeløb på at støtte ’megaevents’ i hovedstaden.

Et politisk flertal i Københavns Kommune har besluttet sig for at skabe en ny pulje af penge, og det kan være godt nyt for dem, der håber på at få Formel 1 til Danmark.

quote Nu har vi landet penge til en megaeventpulje

Cecilia Lonning-Skovgaard, Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, København, Venstre

Allerede fra 2019 afsætter kommunen 12.500.000 kroner til ’puljen til megaevents’. Beløbet stiger derefter til 15 millioner kroner i år 2020, 2021 og 2022.

Det er i alt 57,5 millioner kroner, hvoraf en stor del kan hjælpe med at få Formel 1 til den danske hovedstad.

 

- Det vil være helt oplagt, siger Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (Venstre) til TV 2 SPORT.

- Vi gik ind til forhandlingerne med et ønske om en egentlig bevilling til Formel 1. Det kunne vi ikke komme igennem med, men nu har vi landet penge til en megaeventpulje. I vores optik er det oplagt i 2020, 2021 og 2022 at udmønte penge til de omkostninger, Københavns Kommune skal afholde, siger hun.

Ansøgning er sendt

Det er netop i år 2020, 2021 og 2022, København kan komme til at lægge asfalt til Formel 1-løb. Initiativgruppen bag de mulige grandprix i Danmark har nemlig ansøgt om at afholde løb alle tre år.

Det fremgår af den 45 sider lange rapport, initiativgruppen for nylig afleverede hos Københavns Kommune.

- Ansøgningen fokuserer på selve projektet, og den viser blandt andet, hvilke gader der skal spærres af, hvordan de ældre på Christianshavn skal få leveret mad, og hvordan man kan komme til et hospital, mens Formel 1 er i København, har initiativtageren Helge Sander fortalt til TV 2 SPORT.

Det forventes, at Københavns Kommune tager stilling til ansøgningen i løbet af efteråret. Når det sker, vil Cecilia Lonning-Skovgaard tale varmt om Formel 1-projektet.

- Jeg ser en hel masse muligheder for at putte København på verdenskortet, tiltrække turister og international interesse. Det vil give udslag i flere hotelovernatninger, taxature og restaurantbesøg.

Men det kan også brande København på den lange bane, for eksempel ved at afholde verdens grønneste Formel 1-løb, siger borgmesteren.

Initiativgruppen bag de mulige Formel 1-løb vurderer, det er 50-50, om projektet lykkes eller ej.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Lyngbydirektør

Tilskuere bydes igen velkommen på landets stadioner: Lyngby-direktør er lykkelig

20_percent

playOL-skatere: Vi er bange for at køre ind i børnene

20210411-175648-L-1920x1276we

Kæmpe drama i Brøndby - københavnerne løber med det hele

20070614-190907-5-1920x1284we

Sportsklubber bløder medlemmer - sådan ser det ud i din kommune

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere