Kranen løfter de flere hundrede kilo tunge stykker tømmer på plads over det store betonstøbte fundament.
Lige så langsomt rejser Danmarks største vikingehal sig af jorden.
Som en tro kopi af den oprindelige bygning, der vurderes at være fra omkring år 700, men som kræver alverdens moderne hjælpemidler, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at genskabe den.
Det er netop, hvad de gør i Sagnlandet Lejre.
- Vores forfædre har været så stjernedygtige, at det overgår fantasien. Vi springer over, hvor gærdet er lavest, alle de steder vi kan, siger Tania Lousdal Jensen, der er arkæolog og projektleder i Sagnlandet Lejre.
På trods af et hav af håndværkere og donationer på 75 millioner kroner er det ikke muligt fysisk eller økonomisk at bygge vikingehallen på samme måde, som man gjorde i vikingetiden.
Nutiden kan simpelthen ikke hamle op med datidens byggemetoder.
DANMARKS STØRSTE VIKINGEHAL
Vikingehallen genopføres i Sagnlandet Lejre - tæt på hvor den oprindelige hal er fundet i 2009.
Den vurderes at være fra år 700.
Hallen er 61 meter lang og 12 meter bred.
Stolperne, man fandt ved udgravningen, antyder, at bygningen har været ti meter høj.
Hallen er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Augustinus fonden.
Kongehal til forkælelse
Hvem, hallen har tilhørt, ved man ikke med sikkerhed.
Men skal man tro sagn og legender, der er skrevet ned i middelalderen, har der være en meget betydningsfuld kongeslægt i Lejre.
En af kongerne nævnes i sagnet om helten Beowulf. En kong Roar, der har en "hal så stor, at ingen kan forestille sig den. Større end noget menneske har set".
Og så er han en af skjoldungeslægt. En slægt, der i sagnverden har hjemme i Lejre. Netop hvor arkæologer i 2009 kunne udgrave det, der viste sig at være Danmarks største vikingehal nogensinde.
En hal uden meget plads til dyrehold og uden tegn på større grad af omkringliggende landbrug.
Den er skabt til at holde fest i, og er kun en konge værdig, fortæller Tania Lousdal Jensen.
- På den tid boede kongen ikke altid samme sted. Han rejste rundt for at sikre opbakning. Her kommer hallen ind. Han har inviteret alle, han ville have på sin side, og forkælet dem ud over alle grænser. Han har delt guldringe ud og serveret en masse øl i det magtsymbol, hallen har været. Det er i hvert fald arkæologernes bedste bud, siger hun.
Lærer af og om fortiden
Over 1000 år efter vikingefesterne sluttede, kan en ny udgave af kongehallen snart opleves igen.
Hvornår afhænger af, hvordan nutidens byggemetoder hamler op med fortidens storhedstid.
For selvom tegningerne til den nye hal er lavet i computerprogrammer, og håndværkerne får hjælp af kraner og stilladser, er vikingernes byggemetoder på mange måder stadig en gåde.
Sideløbende med det moderne byggeri, forsøger arkæologerne at afprøve og forstå, hvordan vikingerne kom i mål med projektet.
Det skal gøre os klogere på vores forfædre, og det er faktisk hele ideen med at genopføre Danmarks største vikingehal.
- Det kan sende os på en tidsrejse, der kan lære os om vores baggrund og sætte vores verden i perspektiv. For tænk, hvis vi investerede den tid, vi bruger på e-mails og smartphones, på at blive vildt dygtige til noget, præcis som vikingerne var til deres håndværk, spørger Tania Lousdal Jensen.
