Statens Serum Institut kan ikke anbefale fjerde fase af genåbningen

Den seneste tids stigning i smittetal levner ikke plads til yderligere lempelser, lyder det fra Statens Serums Instituts faglige direktør.

Står det til Kåre Mølbak, faglig direktør for Infektionsberedskab på Statens Serum Institut, er genåbningen – den såkaldte fase fire – for risikabel ud fra et rent sundhedsfagligt synspunkt.

Det siger han til Ingeniøren.

Til spørgsmålet om, hvad hans faglige vurdering er oven på den seneste tids udvikling, svarer Kåre Mølbak:

- Jamen det er jo, at det ikke er noget, som jeg kan anbefale sundhedsfagligt, at man går videre med.

Derefter svarer han klart "ja" til, hvorvidt genåbningen skal standses.

Folketingets partier skal forhandle om den fjerde - og sidste - genåbningsfase 12. august.

Stigning i smittetallet

Årsagen til, at Kåre Mølbak ikke ser det som forsvarligt at åbne yderligere, er smittetallet.

De seneste uger er antallet af smittede i Danmark steget. I uge 31 var der dobbelt så mange smittede som ugen forinden. På samme måde var weekendenens tal dobbelt så høje som sidste weekend.

Senest har Aarhus oplevet en stor stigning i smittetallet og har blandt andet genindført corona-restriktionerne på kommunens plejehjem.

Ifølge Kåre Mølbak må politikerne nu tage stilling til, om de er villige til at løbe risikoen ved at fortsætte genåbningen til sidste fase.

Den fjerde fase

I den sidste fase er der efter planen lagt op til, at blandt andet spillesteder og natklubber kan åbne igen efter måneders nedlukning på grund af coronakrisen.

Fjerde fase af genåbningen

Alle øvrige uddannelser (herunder universiteter).

 

Diskoteker, spillesteder og natteliv.

 

Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter med videre, for eksempel fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller.

 

Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik