- Jeg tager mit ansvar, så må Løkke tage sit, siger Frank Jensen efter afsløringer

En stor befolkningstilvækst i København har presset kommunen, mener overborgmesteren.

Et kolossalt ledelsesmæssigt svigt i Københavns Kommune.

Sådan beskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag aften situationen i Danmarks hovedstad i forbindelse med TV 2-dokumentaren 'Daginstitutioner bag Facaden'.

Den udlægning er Københavns overborgmester, Frank Jensen, dog ikke helt enig i.

Frank Jensen vedkender sig sit ansvar i forbindelse med det pædagogiske omsorgssvigt, men han er ikke alene om at have det, siger han til TV 2 onsdag.

- Jeg tager mit ansvar, og så må statsminister, Lars Løkkes Rasmussen tage sit, siger Frank Jensen.

Stor befolkningstilvækst presser kommunen

Frank Jensen mener, at Københavns Kommune på grund af en stor befolkningstilvækst er blevet presset økonomisk, og kritiserer statsministeren for ikke at have givet kommunen flere penge i den forbindelse.

quote I den tid, hvor Lars Løkke Rasmussen har været statsminister, er vi blevet så presset på vores serviceudgifter, fordi der simpelthen ikke følger flere penge med de flere borgere.

Frank Jensen, overborgmester i København

- I den tid, hvor Lars Løkke Rasmussen har været statsminister, er vi blevet så presset på vores serviceudgifter, fordi der simpelthen ikke følger flere penge med de flere borgere, og det er Lars Løkkes ansvar. Det ansvar, synes jeg, at han skulle tage på sig, så skal vi nok tage ansvar på os i forhold til at få rettet op, siger Frank Jensen til TV 2.

For at sikre sig, at der bliver rettet op tingene i de københavnske institutioner, vil Frank Jensen nu følge hurtigere op på de kontrolbesøg, der bliver lavet. Han siger dog ikke, hvad han konkret mener med hurtigere.

Savner omsorg

Overborgmesteren påpeger, at de kritisable forhold i nogle af institutionerne allerede har ført til fyringer.

- Vi skal selvfølgelig ikke have ansatte i Københavns Kommunes institutioner, der ikke udviser tilstrækkelig omsorg over for børn. Så skal man jo ikke have med børn at gøre, siger han.

Venstres fungerende politiske ordfører, Sophie Løhde, er glad for, at der nu bliver gjort noget i Købehavns Kommune, men hun er ikke imponeret over det tempo, som det bliver gjort i.

quote Når Københavns overborgmester siger, at man handler, så må man godt nok sige, at det er en kommune, der har arbejdet meget, meget langsomt.

Sophie Løhde, Venstre

- Når Københavns overborgmester siger, at man handler, så må man godt nok sige, at det er en kommune, der har arbejdet meget, meget langsomt. Tilsynsrapporter har fået lamperne til at vise rødt gennem flere år, hvor man ikke har handlet, og det er det problematiske i sagen - at der ikke er blevet fulgt op på det.

Samtidig påpeger Sophie Løhde, at der skete besparelser under den seneste socialdemokratiske regeringsperiode.

- Vi tager selvfølgelig også vores del af ansvaret i regeringen, men da Frank Jensens eget parti (Socialdemokratiet, red.) sad i regering, skar man 3,5 milliarder af den kommunale velfærdsøkonomi. De fyrede 2500 pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det er et stort hul, som skulle fyldes op, siger hun til TV 2.

Tilsynsrapporterne for de 22 institutioner var indtil i sidste uge ikke tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Først i forbindelse med TV 2s dækning af daginstitutionsområdet har Københavns Kommune nu valgt at lægge dem op på sin hjemmeside.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik