Ild i lejlighed spærrer for trafik i København

Flere beboere er blevet evakueret i forbindelse med branden.

Opdatering: Det er igen muligt at køre forbi Ved Mønten på Amager.

Der er i øjeblikket brand i en lejlighed på Amager Ved Mønten i København. Det oplyser Københavns Politi.

- Først fik vi meldinger om røg fra en lejlighed, men siden da har det udviklet sig til ild. Vi ved, at der er brand i en lejlighed, og vi har mistanke om, at ilden har spredt sig til lejligheden nedenunder, som der også kommer røg fra, siger vagtchef Kristian Rohdin fra Københavns Politi.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Derfor har politiet også valgt at evakuere beboerne i opgangen samt de tilstødende opgange.

Derudover har politiet spærret for trafikken i området.

- Trafikmæssigt er det lidt af et knudepunkt, og vi skal have plads til at arbejde, så vi har valgt at afspærre et større område, siger Kristian Rohdin.

Det drejer sig om strækningen langs Stadsgraven mellem Amager Boulevard og Amagerfælledvej. Derudover er Amager Boulevard frem til Christmas Møllers Plads også spærret. Bilister skal derfor ikke forvente, at de kan passere pladsen.

Politiet kender endnu ikke tidshorisonten.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik