Ib har jobbet danskerne hader - og det rører ham ikke

Efter danskere i flere dage har skrevet ind til TV 2 om uretfærdige parkeringsbøder, var det på tide at komme ud - ud til dem, der skriver bøderne.

Mød Ib Nielsen.

Hver dag i 17 år er han trukket i den dybblå vindjakke med det lille, hvide P på skulderen.

quote Nogle af dem er ret ophidsede, og nogle af dem skal bare have en forklaring på, hvorfor de har fået bøden, og så er det fint nok.

Ib Nielsen, p-vagt

Ib Nielsen er parkeringsvagt, og hvis der er noget, som kan få danskerne til at rynke panden og vende mundvigene nedad, er det refleksjakken med P'et på skulderen.

De seneste dage har TV 2 fået utallige henvendelser fra seere og læsere, som enten har været sure eller uforstående over for den parkeringsbøde, de har modtaget.

Så nu har vi valgt at tage ud. Ud til Ib, der står på Nansensgade i København, klar med lasermåler og hele pivtøjet.

Han vil gerne fortælle om sit arbejde, som han er glad for. Han har stor personlig frihed og kan være ude og nyde vejret, og så kan det i øvrigt godt være, folk hader p-vagter, men det er faktisk sjældent, han støder ind i dem, han udskriver bøder til.

Møder sure borgere - og tager en snak

Det sker dog fra tid til anden.

- Nogle af dem er ret ophidsede, og nogle af dem skal bare have en forklaring på, hvorfor de har fået bøden, og så er det fint nok, siger han til TV 2.

Til de arrige typer plejer en god snak at hjælpe på det.

- Langt hen ad vejen forstår de det jo godt, når man forklarer, hvordan tingene hænger sammen.

Hvad er de største trafikfælder?

Ved Nansensgade er der flere trafikfælder at falde i, forklarer Ib Nielsen.

Selvom langt de fleste bilister kender 10 meter-reglen, er det faktisk den, de færreste overholder.

Ib om 10-meter-regel: Kan være farligt ikke at overholde

I samme kryds holder en hvid Kia Picanto parkeret. Den skal Ib Nielsen lige over og se nærmere på.

Holder denne bil mon korrekt?

Selvom Ib Nielsen vurderer, at bilen holder lovligt, er den lige ved at lave en af de andre fejl, han tager de fleste bilister at lave - i hvert fald i de større byer.

Fejlen handler om den hvide spærrelinje i midten af vejen.

I storbyerne oplever p-vagterne ofte denne fejl

Der var ingen ulovlige parkeringer i nærheden af Nansensgade torsdag eftermiddag, men Ib Nielsen havde dog allerede været nødt til at dele et par bøder ud om formiddagen.

Det rører ham ikke, at han har en af de professioner, flest danskere har det stramt med.

- Jeg tager det ikke personligt, det har jeg aldrig gjort. Det er jo mest uniformen, de er vrede på. De kender mig jo ikke personligt, så det kan de ikke udtale sig om, siger han med et slet skjult smil.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere